
Lær brugen af hjertestarter og førstehjælp
2. oktober 2016 - kl. 0:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Røde Kors i Sæby er klar med et tilbud om at lære førstehjælp. Det er livsvigtigt, at de, der bliver vidner til et hjertestop, tør træde til, siger kursuskoordinator i Røde Kors, Arne B. Mortensen.
For hvert minut der går inden livreddende førstehjælp påbegyndes, falder chancerne for at overleve et hjertestop med 10 %.
På førstehjælpskurset lærer du om advarselssignaler og symptomer på hjerteanfald og hjertestop, du lærer at handle korrekt på et ulykkessted og genoplive med hjertemassage og give kunstigt åndedræt samt lægge en person i stabilt sideleje m.m.
Hvordan virker en hjertestarter og hvordan bruges den, er ligeledes noget at det der indgår i dette førstehjælpskursus som har sygeplejerske Steven Krogh-Larsen som instruktør.
Førstehjælpskurset er på 4 timer og afholdes i Røde Kors butikkens mødelokale i Sæby tirsdag den 11. oktober kl. 18.00.
Tilmelding skal ske til Røde Kors’ kursuskoordinator Arne B. Mortensen på telefon 98 84 38 00
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lær brugen af hjertestarter og førstehjælp' til en bekendt