
Befolkningstal stiger: Der bliver flere borgere i Kommunen
31. august 2016 - kl. 8:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er 235 flere borgere bosat i Frederikshavn kommune. Det viser nye tal fra KMD.
Antallet af indvandrede er større end antallet af udvandrede pr. august 2016. Og det samlede befolkningstal i Frederikshavn Kommune er nu på 60.487. Antallet af indvandrede til kommunen har været støt stigende de seneste fem år, og skyldes blandt andet, at et større antal borgere fra Rumænien og Polen flytter til kommunen og bosætter sig i forbindelse med efterspørgslen på arbejdskraft i hele den maritime branche.
Frederikshavn Kommune har ansat en bosætningskonsulent, der arbejder på at fastholde virksomhedernes nøglemedarbejdere og hjælpe med kontakten til de såkaldte ægtefællejob, så arbejdskraften går fra at pendle ind i kommunen, til at hele familier flytter til og bosætter sig i fx Skagen, hvor store virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Befolkningstal stiger: Der bliver flere borgere i Kommunen' til en bekendt