Motorsavs skulpturer og malerier udstilles i Sæby

Motorsavs skulpturer og malerier udstilles i Sæby

30. august 2016 - kl. 9:55 - af

I år gennemføres for 8. gang den store Nordjyske Åbenkunst-weekend den 3. – 4. september. Tidligere har arrangementet været afholdt på bl.a Vrå Højskole, i Kattegatsiloen i Frederikshavn og på “Byens Rum” i Aalborg. I år er udstillingens præsentationsudstilling flyttet til Børglum Kloster. I år deltager i alt 31 kunstnere på udstillingen.

Repræsenterer Sæby alene                  
Tidligere år har flere Sæbykunstnere deltaget i udstillingen. I år er det kun Finn Jakobsen der er med fra Sæby. Hans værker har man netop i sommerens løb kunnet opleve på jubilæumsudstillingen på Retfærdigheden i Sæby.

Ideen med Åbenkunst arrangementet er, at foruden den fælles udstilling på Børglum Kloster kan interesserede køre rundt i landsdelen og besøge flere af de forskellige kunstnere i deres respektive værksteder/gallerier både lørdag og søndag. Her kan man måske være så heldig, at blive budt på et glas vin eller andet godt, og så kan man få en god snak med den enkelte kunstner.

Fire meter høj skulptur
Finn Jakobsen deltager i præsentationsudstillingen på Børglum Kloster. Samtidig kan han træffes i sit Galleri2ti, Solsbækvej 210, Sæby. Ud over maleriudstillingen i galleriet er der adgang til de 3 motorsavsskulpturer han har skabt i haven.

Den nyeste skulptur – den fire meter høje “Fabelen” er netop blevet færdig denne sommer, og Finn Jakobsen håber, at mange vil benytte åbenthusdagene til at besøge galleriet og haven med skulpturerne.

– Mine skulpturer er ligesom mine malerier fabulerende, og jeg ønsker, at de skal inspirere til, at hver enkelt finder sin egen historie – ikke nødvendigvis om træet, der har været, men gerne fra sin egen menneske-verden, siger Finn Jakobsen.

En fabel er oftest en fortælling med dyrevæsner der symboliserer menneskers handlinger. Oftest viser fabler ikke menneskers bedste sider, men Finn Jakobsens fabler – uanset det er skulpturer eller malerier, appellerer til, at hver person også kan forstille sig gode, sjove og eftertænksomme sider ved mennesker.

God snak med kunstneren
Finn Jakobsen har flere gange tidligere deltaget i Åbenkunstudstillingen. Han synes, at konceptet med at have en fælles præsentationsudstilling og samtidig udstilling i sit eget atelier og galleri er rigtig spændende. Derfor glæder han sig til igen i år at åbne eget galleri og egen have for besøgende, hvor det i hjemlige omgivelser giver mulighed for en god snak om kunsten.

Der er fernisering på præsentationsudstillingen fredag den 2. september kl. 17-19 på Børglum Kloster. Hele arrangementet kan ses på udstillingens hjemmeside www.nyaabenkunst.dk , hvor man også kan se de enkelte kunstneres værker og hjemmesider.

Udstillingen på Galleri2ti holder åben både lørdag og søndag kl. 11-16

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Motorsavs skulpturer og malerier udstilles i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER