Når kræften bider, er familie og venner parate til at yde

Når kræften bider, er familie og venner parate til at yde

26. august 2016 - kl. 10:41 - af

”Stafet for Livet”, som finder sted på Knivholt i den kommende weekend fra lørdag kl. 10 og et døgn frem, kan andet end at skrabe penge sammen.

Det er simpelthen også et fantastisk socialt arrangement, som virker både før og under seancen.

Thomas Poulsen, Gl. Torv i Frederikshavn, er en af dem, der havde besluttet at være kaptajn for et hold.

Han mistede tidligt i livet sin mor til kræften og senere sin far, og støttede gerne initiativer fra Kræftens Bekæmpelse, men kendte ikke så meget Stafet for Livet. Men så ramte sygdommen hårdt én af familiens nærmeste venner. Så skete der noget.

Tro, håb og kærlighed
Kræften ramte er en mor, som på det tidspunkt var mor til en halvandenårig og tilmed gravid med nr. to. Hun blev en ”fighter” og er kommet godt igennem både operationer og fødsel. Hun, Anne-Louise, ville gerne gøre noget for Kræftens Bekæmpelse og spurgte Thomas, om han ville være kaptajn på et hold til Stafet for Livet.

Det ville han, og så stødte familie og venner til, så det forslog – og pludselig var de et hold på 31 – med et indsamlingsmål på 25.000 kr. Holdet hedder ”Tro, håb og kærlighed”! Målet tror Thomas de når.

For det første har Anne-Louise samlet sponsorer, så hun for hver kilometer, hun går på ruten som Fighter, får 265 kr. Hun håber på 20 km.

For det andet har den nye restaurant i Havnegade ”Bone’s Frederikshavn” sponseret 3.000 kr. plus en del gavekort, som måske kan kaste mere af sig.

For det tredje har hendes mand meldt sig som konkurrent og vil gå måske 50 km – med 200 kr. pr. km i ryggen.

Det er helt fantastisk, hvad Stafet for Livet kan gøre – ikke bare i kroner og øre, men også i sammenhold og støtte til både dem, der kæmper – og dem, der har vundet.

Se mere på stafetforlivet.dk.

-ct.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Når kræften bider, er familie og venner parate til at yde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER