Indsats Ungeliv i en 3-årig periode

Indsats Ungeliv i en 3-årig periode

24. august 2016 - kl. 0:48 - af

En del af ungelivet i Frederikshavn Kommune har det seneste år været under pres. Der har været flere tilfælde af uroligheder med unge som omdrejningspunktet, hvilket har krævet en særlig opmærksomhed fra kommunen side.

Børne- og Ungdomsudvalget får på udvalgets næste møde den 25. august en orientering om tiltagene for at styrke indsatsen. Situationens alvor taget i betragtning igangsættes en målrettet indsats med inddragelse af en bred vifte af kommunens ungetilbud.

Der er formuleret en indsatsbeskrivelse, der centrerer sig om 3 sammenhængende mål:

  • Intensiveret indsats mod kriminalitet og uroskabende unge. Kommunen vil i de kommende år iværksætte målrettede, handlingsorienterede initiativer, der skal sikre effektfulde løsninger af kerneproblemerne i ungelivet med kriminalitet, rekruttering til bandemiljøer samt unge med uroskabende adfærd
  • Forpligtende samarbejde. Unge med uroskabende adfærd skal guides til foreningsliv, uddannelse og job. Indsats Ungeliv skal skabe sammenhæng mellem ungetilbud som SSP, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), skoler, Ungdomsskolen, foreningsliv og fritidscentrene, der i fællesskab med relevante andre skal intensivere ungeindsatsen igennem aktiv involvering af de unge i et fremadpegende samfundsbærende perspektiv
  • Fællesskabende ungemiljøer. Kommunen vil i samspil med de unge skabe attraktive ungemiljøer, baseret på meningsfulde aktiviteter og positive fællesskaber med signifikante voksne. Det fysiske rum skal forbedres og positive aktiviteter fastholdes.

Beslutningskompetencen ligger hos Børne- og Ungdomsudvalget, og det ansvarlige center i sagen er Fritidsklub HotSpot. På mødet vil sagsbehandler Elsebeth Wiwe orientere politikerne. Indsats Ungeliv er berammet til en 3-årig periode.

Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indsats Ungeliv i en 3-årig periode' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER