Trine har en drøm<br>…

Foto: Ejvind Pedersen

Trine har en drøm

17. august 2016 - kl. 9:01 - af

Rygklinikken Østervrå er navnet på den drøm, som fysioterapeut og sygeplejerske Trine Falden (43) realiserer i Østervrå Sundhedshus. Torsdag 1. september, åbner en ny fysioterapeutklinik. Klinikken har særligt fokus på rygproblematikker og smertehåndtering i meget bred forstand.

Trine Falden brænder for rygområdet og smertemekanismer, et område hun også er glad for at arbejde med i sit nuværende job som fysioterapeut på træningscenter Caspershus i Frederikshavn. Alligevel har hun sagt sit gode, faste arbejde op for at forfølge en vision om, at komme til at gøre en forskel netop på de nævnte behandlingsfelter. – Jeg har virkelig brug for, at få lov til at sætte min egen dagsorden for de rammer og det behandlingsforløb jeg har i samarbejde med patienten, forklarer Trine, som hele tiden søger at udvide sin horisont og viden på området.

Ryggen driller
Rigtig mange mennesker døjer med rygproblemer og smerter i deres dagligdag, og for nogen er det blevet helt invaliderende på trods af adskillige behandlingsforløb. – Jeg tror på at bl.a. en øget kropsbevidsthed kan hjælpe, så de bedre selv kan håndtere de problemstillinger, de har. Det behøver nemlig slet ikke at være så svært – nogle gange skal der ikke så meget til, for at patienten mærker en forbedring, er Trines erfaringer.

Det hele menneske
Det er helt afgørende for mig at have en helhedsorienteret tilgang til de patienter, der opsøger mig, fortsætter hun, jeg tror på, at det er vigtigt, at patienten får lov til at fortælle sin historie, og selv komme med input om sin problemstilling. Jeg har altid det mål for øjet, at patienten skal have hjælp til selvhjælp, og sammen finder vi de redskaber, der skal til, så patienten bliver fortrolig med sine skavanker og kan klare sig uden min hjælp.

Fysioterapeut og sygeplejerske
Trine Falden er oprindelig uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan i 12 år inden hun tog uddannelsen som fysioterapeut, som hun har arbejdet som i fem år bl.a. på Skagen Gigt- og Rygcenter. Begge uddannelser har givet hende en bred viden og erfaring, som hun vil trække på i sit nye job.

Udover de fysioterapeutiske behandlinger tilbyder Rygklinikken Østervrå også ryg- og yogahold, hvor du kun betaler for de gange, du deltager.

Åbningsreception
De sidste par måneder har været hektiske med mange nye ting at sætte sig ind i, men nu er det hele ved at tage form. Lokalerne i Østervrå Sundhedshus og inventaret er ved at være på plads til åbningsdagen, torsdag 1. september, hvor hun inviterer til reception for alle interesserede.

Allerede nu kan du bestille tid på www.trinefalden.dk , hente en folder i Sundhedshuset eller følge Rygklinikken Østervrå på Facebook.

I anledningen af åbningen giver Trine 20 % på de individuelle behandlinger resten af året.

– Jeg er rigtig spændt og glæder mig virkelig meget til at skulle arbejde her i Østervrå, slutter Trine, der selv bor i byen sammen med sin mand og tre børn.

ÅB

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trine har en drøm
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER