Den første, største og bedste og Martin Luther King

Den første, største og bedste og Martin Luther King

16. august 2016 - kl. 15:45 - af

På søndag deltager Sæbygardens tambourmajor i gudstjenesten i Sæby Kirke i Gardens flotte røde uniform.

I disse OL-tider er mange optaget af at være først, størst og bedst. Den amerikanske borgerretsforkæmper, Martin Luther King, der er præsident Obamas helt store helt, kaldte det for ”The drum major instinct” (tambourmajorinstinktet). Det gjorde han i en berømt prædiken over Matthæusevangeliets kapitel 20, hvor en moder til to af Jesu disciple beder Jesus om, at netop de to må blive de største i Guds rige, lige efter ham selv. En ambitiøs kvinde, må man sige.

“I will be a drum major for justice”
Ved Martin Luther Kings begravelse i Atlanta i 1968, hvor der deltog over 300.000 sørgende, gjaldede det ud over højttalerne, da han blev båret til graven, uddrag fra lige præcis denne prædiken, hvor King igen og igen råbte: ”I will be a drum major for justice!” (”Jeg vil være tambourmajor for retfærdigheden”).

På søndag i Sæby kirke er prædiketeksten netop Matthæus 20. Og i Nordjylland, især når præsten selv er Vendelbo, kan den let kunne blive udlagt som om, det er en særlig from, evangelisk udgave af ”Janteloven”: ”Du skal ikke tro, du er noget!”. Men det er det ikke. Derfor er det en rigtig god idé at gå en omvej til Sydstaterne i USA, og til Sæbygardens tambourmajor for virkelig at komme til at forstå, hvad Jesu pointe egentlig er, da han svarer på ”curlingmoderen”s anmodning. Og det er det stik modsatte.

Sæbygardens tambourmajor hedder Christina Overgaard. Prædikant på søndag den 21. august er provst Viggo Ernst Thomsen. Derudover medvirker kirkens kor og organist Bo Jæger.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den første, største og bedste og Martin Luther King' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER