Ønsker indretning af boliger i Sæbys gamle posthus

Ønsker indretning af boliger i Sæbys gamle posthus

14. august 2016 - kl. 0:51 - af

Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at indrette boliger på 1.salen af Jernbane Allé 2 i Sæby (det tidl. postkontor og nuværende del af BeneFit og fodpleje). Sagen er på den åbne del af Plan- og Miljøudvalgets kommende møde den 16. august.

Ansøger en, Kenneth Madsen, har tidligere haft forespurgt på indretning af boliger i ejendommen og er blevet vejledt om, at det kræver ansøgning om byggetilladelse. Ansøgningen ser dog umiddelbart ikke ud til at kunne imødekommes.

Ejendommen er beliggende i et rammeområde i forhold til Kommuneplan 2015, som muliggør etablering af butikker, butikker med værksted, hotel, restaurant, klinikker, kontorer og service. Der kan ikke opføres eller etableres nye boliger i området som følge af nærheden til slagteriet Danish Crown. Området er ikke omfattet af en lokalplan.

Jernbane Allé 2A har før vedtagelse af den gældende Kommuneplan 2015 været omfattet af et rammeområde i Kommuneplan 2009-2020, som muliggjorde etablering af boliger. Ansøger er senest ved forespørgsel i marts 2014 om etablering af boliger blevet vejledt om, at boliger på Jernbane Allé 2A var muligt. Samtidig blev ansøger orienteret om, at kommuneplanen var under revision, og at området måtte forventes at blive omfattet af en ny kommuneplanramme, hvor der ikke kan etableres nye boliger.

Det præciseres i sagen, at slagteriet Danish Crown med 770 ansatte er beliggende umiddelbart vest for og inden for en radius af 500 meter fra Jernbane Allé 2A, og det vil få konsekvenser for driften af slagteriet, hvis der etableres flere boliger i nærområdet til slagteriet.

Det fremgår endvidere, at forslag til Kommuneplan 2015 var i offentlighedsfase i perioden fra den 14. maj til den 6. august 2014, hvor det fremgik, at rammeområdet var nyt og ikke gav mulighed for nye boliger. Frederikshavn Kommune modtog en del indsigelser i offentlighedsfasen, men ingen omkring ændring i anvendelsesbestemmelserne i rammeområdet ved Jernbane Allé 2A.

Kommuneplan 2015 blev udarbejdet med fokus på kommunens vækstspor, herunder fødevarer. Samtidig var der i kommuneplanen øget opmærksomhed på risikovirksomheder og deres placering i forhold til boligområder. I Sæby, hvor slagteriet Danish Crown ligger midt i centrum og er omgivet af boligområder, var der særligt fokus på at sikre slagteriets fremtid i harmoni med de eksisterende omkringliggende boliger og sikre, at der ikke blev givet mulighed for flere boligenheder i området. Som følge heraf blev rammebestemmelserne for Jernbane Allé 2A ændret.

Fra kommunal side lægges op til en konklusion, som siger, at ansøgningen om at indrette boligenheder på Jernbane Allé 2A er i strid med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2015, og den vil give udfordringer i forhold til den nuværende aktivitet på Danish Crown. Med udgangspunkt heri anbefaler Center for Teknik og Miljø, at der nedlægges forbud efter Planlovens §12, stk. 3, der netop lovgiver, at der kan nedlægges forbud mod ændret anvendelse af bebyggelse, som er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel.

Som konsekvens heraf indstiller kommunaldirektøren forud for mødet i Plan- og Miljøudvalget, at der nedlægges forbud efter Planloven mod indretning af boliger i den pågældende ejendom.

Hvis man ønsker at læse detaljer vedr. ansøgningen og byggeriet, kan dette link benyttes

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2016/16-08-16/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og dernæst scrolle til siderne 304-312.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønsker indretning af boliger i Sæbys gamle posthus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER