
Bliv spejder hos Baptistspejderne i Sæby
13. august 2016 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen
DBS – Sæby kreds er en del af Baptistspejderne i Danmark, og er det mindste af de 4 spejderkorps i Danmark. Du kan læse mere om spejderkorpset på baptistspejder.dk.
Ugentlige spejdermøder
De mødes hver mandag kl. 18.30-20.00, og der er sæsonstart den 15. august i deres spejderhytte ”KNASTEN” på Tranåsvej 17, Sæby, (den røde hytte bag St. Toftelund).
Spejderne er delt ind i patruljer efter alder.
Flokken
I ”Flokken” er man 6 til 10 år. Her lærer man en del gennem leg og små løb, hvor naturen også udforskes. De ældste begynder også at lære at bruge dolk, lave bål og tager måske på weekendtur.
Troppen
I ”Troppen” er man mellem 10 og 13 år. Her tager man på lejr, sover i telt, hugger med økse, bygger med rafter og lære at sove ude under en presenning – uden at blive våd! Her er man 4-7 spejdere i en patrulje, med en fører som vejleder.
Gruppen
”Gruppen” er for de store spejdere mellem 13 og 17 år. Det er i gruppepatruljen, det seje sker. Her tager man på weekendture med overnatning i det fri, vandreture og lejre. Også i internationalt sammenhæng er der en masse spændende tilbud. Ud over de faste spejdermøder, er der også nogle weekender man kan deltage i. Her kan man få mange spændende oplevelser f.eks. overnatning i det fri, natløb, træklatring og andre sjove oplevelser med gode kammerater.
Kontaktperson i kredsen: Ring el. skriv meget gerne, hvis du er interesseret i, at blive spejder. Man kan kontakt Birgitte på tlf. 2078 4554 eller mail bv@dbs.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bliv spejder hos Baptistspejderne i Sæby' til en bekendt