Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen

Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen

10. august 2016 - kl. 12:37 - af

Søndag den 4. september holder Red Barnet landsindsamling. Brug et par timer af din søndag til at gøre en god gerning, få lidt motion og hyggeligt samvær sammen med en god veninde eller ven, dine børn eller din ægtefælle.

I 2016 er temaet for indsamlingen “Børn i katastrofer”. Pengene går til de mange børn, der lever i områder, hvor katastrofer indtræffer. Vi hjælper både børnene i katastrofeområdet og på deres flugt fra katastrofen. Red Barnet hjælper børnene med det, de har brug for, hvor de er. De får tag over hovedet i form at telte, mad og medicin og kommer i midlertidige skoler.

Tina der er ingeniør og bor i syd byen skal ud at samle ind sammen med sin mand og børn – Magnus på 20 og Sille på 18. Magnus kæreste Stine skal også med. ”Det er blevet et familie-projekt for os, hvor vi får en hyggelig oplevelse og samtidig hjælper børn, der er knap så heldige, som børn født i Danmark” fortæller Tina Henriette Christensen, der også er koordinator for landsindsamlingen i Sæby. ”Vi har været med i Landsindsamlingen i 7 år, og vi hygger os på dagen”, siger Magnus. ”Det er dejligt at være med til at gøre en forskel, og pengene rækker langt for børn i katastrofe-områder”.

”Vi får god motion og hjælper samtidig børn i katastrofe-områder,” fortæller Magnus og Stine.  

”Vi får god motion og hjælper samtidig børn i katastrofe-områder,” fortæller Magnus og Stine.

Vi mangler indsamlere – kom og vær med!
”Selvom vi hvert år har mere end 40 indsamlere, så er der rigtig mange ruter i Sæby, der ikke er besatte,” fortæller Tina Henriette Christensen, der er koordinator for Red Barnet i Sæby. ”Det er ærgerligt, for vi ved, at mange mennesker gerne vil bakke op om børnene. Derfor håber vi, at vi kan få de voksne sæbynitter med ud at samle ind i et par timer. Tag din veninde, mor eller far, svigermor, mand eller børn med ud på en rute – det er faktisk rigtigt hyggeligt, og det tager kun 2-3 timer!” slutter Tina.

Mange lokale bakker op
Indsamlerne kommer hverken tørstige eller sultne hjem fra landsindsamlingen: Der er frugt fra Rema1000 og vand fra SuperBrugsen til alle indsamlere! Der er også et minicruise til Oslo fra StenaLine til alle indsamlere.

Faktabox
Tilmeld dig på www.redbarnet.dk , ring til os på 35 24 85 00 eller sms TILMELD til 1277. Du kan også bare møde op den 4. september på Sæby Turistkontor, Algade 14 i Sæby kl. 10. Aflevering af bøtter efter indsamlingen foregår i Spar Nords lokaler fra kl. 13.00-15.00.

Så langt rækker DIN støtte (ca. 1000 kr per indsamler):

  • Mad til en familie på 6 i en måned
  • Medicin til 100 børn i en uge
  • Rent vand til en familie i en måned
  • Husly i form af telt og tæpper til 5 familier

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER