Hvad har de nu gang i hos Sæby FDF?

Hvad har de nu gang i hos Sæby FDF?

10. august 2016 - kl. 10:42 - af

Der er travlhed hos Sæby FDF i øjeblikket, for der er flere nye ting på tapetet.

”Vi er ved at få bygget et nyt kredshus”, fortæller Pauline, som er leder hos Sæby FDF. ”Der har været nogle problemer undervejs, fordi vores vinduer blev stjålet, men bl.a. takket være en privat donation på 10.000 kr. står huset alligevel snart færdigt”.

Et andet nyt tiltag er FDF familie, som henvender sig til børn i alderen 3-6 år og deres familier.

”Vi syntes, kredsen manglede noget for de helt små. Vi har selv en datter på 4 år, som gerne vil gå til FDF som sin storebror, og så var det oplagt for os at starte FDF familie”, fortæller Helle Bruun, som sammen med sin mand Anders Bruun, bliver tovholder på projektet. ”Vi mødes den sidste søndag i hver måned, hvor vi laver FDF-aktiviteter, som er tilpasset de yngre børn”.

Sæby FDF holder til på Sølystvej 8 lige ved siden af hundeskoven. ”Vi har en rigtig dejlig grund, hvor der er masser af plads til FDF aktiviteter”, fortæller Pauline. ”I 2014 fik vi økonomisk støtte fra Odd Fellow Logen til at bygge et flot shelter, hvor FDF’erne kan overnatte. Når det nye kredshus står færdigt, har vi virkelig gode forhold at tilbyde byens børn og unge”.

FDF familie starter d. 28. august kl. 14-16

For de større børn er der FDF opstart d. 16. august kl. 16.15-17.30 for tidligere medlemmer.
Nye medlemmer bydes velkommen d. 23. august kl. 16.15-17.30, hvor der vil være et specielt program for dem.

Igen i år tilbyder lederne at hente de yngste børn på Sæby Skole og Sæby Privatskole.

Programmer for de forskellige FDF-klasser kan ses på FDF Sæbys facebookside eller på hjemmesiden (Sæby FDF).

Hvis du vil høre mere om Sæby FDF, kan du kontakte Pauline på tlf. 3061 0726 eller Helle på 2091 0631.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad har de nu gang i hos Sæby FDF?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER