
Emanon Blæserkvintet kan
opleves i Sæby Kirke
9. august 2016 - kl. 2:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag den 11. august klokken 19.30 er der i Sæby Kirke koncert med Emanon Blæserkvintet – Danske Blæserkvintetter.
Koncerten er led i Vendsyssel Festival og byder på et møde med en af de mest spændende unge blæserkvintetter i Danmark, der, musikernes unge alder til trods, allerede har en lang række koncerter bag sig.
Ved aftenens koncert i Sæby Kirke kan man høre en række danske værker, som med udgangspunkt i Otto Mortensens blæserkvintet fra 1944 fører lytterne frem til værker af nulevende danske komponister og den herboende, engelske komponist Timothy Baxter.
Desuden kan man høre Ivan Høibergs attraktive variationer over En yndig og frydefuld sommertid. Koncerten er blevet til i et samarbejde med Vesterbro Komponistforening, www.komvest.dk
Program: Værker af Otto Mortensen, Timothy Baxter, Ivan Høiberg med flere. Arrangør: Sæby Menighedsråd.
Billetter koster 100 kroner og kan købes ved indgangen fra 45 minutter før koncerterne begynder. Der mulighed for på forhånd at købe billet til alle festivalens koncerter på www.vendsysselbilletten.dk eller på et af turistbureauerne. Læs mere om billetkøb her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Emanon Blæserkvintet kan
opleves i Sæby Kirke' til en bekendt