Børnekulturpolitik i høring<br>…

Børnekulturpolitik i høring

2. august 2016 - kl. 12:34 - af

Kultur- og fritidsudvalget har på møde i starten af maj behandlet et udkast til opdatering af Børnekulturpolitikken for Frederikshavn Kommune. Dette forslag er netop nu og frem til den 9. august i høring. Høringssvarene forventes behandlet i Kultur- og fritidsudvalget den 24. august.

Børnekulturpolitikken skal medføre, at arbejdet med børnekulturen bliver en naturlig og integreret del af del af børneinstitutionernes og skolernes virksomhed. Politikken skal, sammen med de tilbud, der stilles til rådighed i børnenes fritid, også bidrage til børnenes identitetsdannelse.

Det er visionen, at alle børn i Frederikshavn Kommune skal opleve sig selv og andre gennem tilgængelig, udviklende og engagerende kultur for, med og af børn. Børnekulturen i Frederikshavn Kommune har verdensborgeren som dannelsesperspektiv. Kunst og kultur uddanner, danner og giver udsyn og identitet – som mennesker, samfund og nation. Når den er bedst, kan kunsten og kulturen skabe stærke medborgere og stærke fællesskaber på tværs af sociale og etniske skel.

Børnekulturpolitikken knytter an til de overordnede politikker for Frederikshavn Kommune, Børne- og Ungepolitkken samt Vision og Mission for børne- og kulturområdet. Tværgående samarbejde, fællesskab, potentiale og ikke mindst udvikling og tilgængelighed er nøgleord, der gennemstrømmer børnekulturpolitikken. Gennem en målrettet og forpligtende politik på det børnekulturelle felt sender Frederikshavn Kommune et klart signal om, at kultur bør og skal være en integreret del af børns hverdag i såvel institutionerne som fritiden.

Ambitionerne og målsætningerne for børnekulturen har udgangspunkt i 4 udfordringer, formuleret af børnekulturelle interessenter

  • Hvordan skabes særligt attraktive mødesteder for børnekulturel fornyelse og aktivitet?
  • Hvordan sikres en tilgængelighed, der gør børnekulturen til en naturlig del af alle børnenes liv?
  • Hvordan kobles børneinstitutioner og skoler med kulturinstitutioner?
  • Hvordan sikres en frugtbar balance mellem kultur af børn, kultur med børn og kultur for børn?

Børnekulturen skal være synlig i lokalsamfundet, kommunen og på internettet. Dette kan ske ved hjælp af f.eks. kulturkonsulenter og kulturaktørers konkrete indsats.

Kulturaspektet kobles ind i den daglige læring blandt børn og unge. Der skabes kulturoplevelser, som udvider horisonten for den enkelte og bidrager til læring om mange forskellige kulturaspekter, her iblandt mødet med professionel kunst og kultur.

I målsætninger for børn og unge indarbejdes børnekulturelle mål og retningslinjer gennem hele barndommen. Frederikshavn Kommune ønsker at sikre børnenes adgang til kulturarven på såvel kunstmuseer som de kulturhistoriske museer. Museerne bidrager til børnekulturen gennem særlige formidlingstilbud til børn i forbindelse med relevante udstillinger.

Musikskolens undervisning skaber mulighed for livslang deltagelse i musiklivet som udøver og lytter. Deltagelse i Musikskolens aktiviteter styrker børns forudsætninger for at indgå i sociale sammenhænge og evne til at arbejde disciplineret både selvstændigt og sammen med andre. Mange af aktiviteterne er motorisk fremmende ligesom sprogkundskaber styrkes igennem sang. Musikken er en hjørnesten i den almene dannelse og kulturforståelse.

Biblioteket skal have fokus på en særlig indsats for børn og unge og indgå som aktiv samarbejdspartner/- aktør i det tværgående børnekulturelle samarbejde. Biblioteket har desuden et særligt fokus på sproglig stimulering af førskolebørn og arbejdet med den tidlige læselyst. Biblioteket skal fysisk og virtuelt skabe rum for synliggørelse af børns egne kulturelle udtryk, udfoldelser og talenter, skabt i institutions-/skoleregi eller i fritiden. Biblioteket skal have et særligt fokus på familien, herunder ikke mindst småbørnsfamilien – og indgå som en væsentlig kulturinstitution i forhold til handicappede eller på anden måde udsatte børn (med familier) og ligeledes nydanske børn (med familier).

Kulturhusene skal gøre det alsidigt, udfordrende, spændende og attraktivt for børn og unge at være brugere af husene. De skal give rum og være scene for børnekulturelle oplevelser som koncerter, teater og dans fremført af professionelle kunstnere. Kulturhusene skal være åbne for børnekulturelle aktiviteter med og af børn og unge. Rammerne skal indbyde til frie initiativer og rummelighed kombineret med udviklende aktivitetstilbud med særligt fokus på nye teknologier og udtryksformer.

KAFBU (Kulturelle aktiviteter for børn og unge) er Frederikshavns Kommunes børnekulturelle netværk, der støtter (bl.a. gennem midler fra Børnekulturpuljen) og igangsætter børnekulturelle aktiviteter for børn og unge i institutioner og i fritiden. KAFBU arbejder for at sikre en demokratisering af børns adgang til kunst og kultur i hele kommunen og har især fokus på tværgående samarbejder mellem kulturinstitutioner, hvor der skabes ekstraordinære oplevelser for børn og unge.

 

Hele oplægget kan læses via dette link:

http://frederikshavn.dk/Documents/borgerservice/B%C3%B8rnekulturpolitik%202016.pdf

 

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnekulturpolitik i høring
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER