
Beboer på Ældrecenter Rosengården bliver rund
1. august 2016 - kl. 14:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det kan man vel godt tillade sig at sige, når Augusta Larsen i dag bliver 100 år.
Augusta Larsen, som er den sidste nulevende af 10 søskende, er født og opvokset i Nørreklit ved Lyngså. Hun var gift med Thomas Larsen, som stammer fra Albæk Bakker, og som til dagligt arbejdede på støberiet, mens Augusta passede hjemmet, høns, bier, jordbær m.v.. Da Thomas i 2005 kom på plejehjem og senere døde, blev Augusta boende i huset i Albæk, indtil hun i 2011 kom på Rosengården.
Dagen bliver fejret med besøg af bl.a. borgmester Birgit Hansen, som er kommet for at ønske en af kommunens ældste tillykke med den store dag.
Der blev til frokost serveret pålægsdame, og senere i eftermiddag står den på kaffe med bl.a. kransekage.
Augusta kan ikke lide al den opmærksomhed, hun vil helst blive hos sig selv, men bliver man 100 år, så skal det fejres. I alt er ca. 25 personer mødt op for at fejre hende, bl.a. hendes to niecer Anne Dorthe Sørensen og Annette Olesen, som avisen har talt med.
Avisen ønsker Augusta Larsen tillykke med dagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beboer på Ældrecenter Rosengården bliver rund' til en bekendt