Trompetist fra revy i Hjørring<br> til Smukfest i Skanderborg

Trompetist fra revy i Hjørring
til Smukfest i Skanderborg

26. juli 2016 - kl. 1:13 - af

Når trompetisten Dan Hejslet fra Sæby lørdag er færdig i Hjørring Revyen, venter næste store opgave, som er Smukfest – Skanderborg Festival om en god uges tid.

-Efter revyen afslutter jeg musikgrundkurset MGK i Aalborg efter tre år. Jeg søger ind på konservatoriet i København og Århus.

-Bandmæssigt er jeg med i Tunnelvision i live opsætningerne, hvor vi spiller til Smukfest her i august, og ellers freelancer jeg en del, så jeg møder hele tiden nye mennesker at spille med, og i mange forskellige sammenhænge.

-Og jeg vil altid huske på “den sommer med revyen” som et stop på rejsen. Det har været helt vildt at arbejde på sådan en stor produktion, og det har givet mig en del at tænke på, om det er mere den vej, man skal udforske og prøve sig lidt på.

-Men med 19 år er der så meget mere at se og opleve, og jeg er først lige begyndt. Med trompeten i hånden, smilet på læben og et åbent sind, så skal det nok gå det hele, siger Dan Hejslet.

Dan Hejslet er med i revyorkestret i den meget roste Hjørring Revyen 2016, som spiller for sidste gang i år onsdag, torsdag, fredag og lørdag i denne uge på Vendelbohus i Hjørring. For billetsalg og mere info klik her.

Læs mere om Dan Hejslet ved at klikke her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trompetist fra revy i Hjørring
til Smukfest i Skanderborg'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger