
Indbrud og tyveri i Østervrå
…
26. juli 2016 - kl. 14:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et helt nyt bænkesæt er mellem mandag aften den 25. juli og tirsdag morgen den 26. juli stjålet fra Borgerforeningen på Bredgade i Østervrå. Overnattende gæster på arealet ved siden af hørte omkring kl. 5.30 hvisken og pudslen, men havde intet set.
Endnu et tyveri har fundet sted mandag den 25. juli mellem kl. 8 og kl. 17. Her er der begået indbrud på en landejendom på Ålborggårdvej ligeledes i Østervrå. Tyvene har forsøgt at bryde flere vinduer op og er til sidst kommet ind i ejendommen. Her har de blandt andet stjålet 6-7.000 kr. i kontanter, værktøj og et tv.
Ved du noget? Kontakt da Nordjyllands Politi på 114.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indbrud og tyveri i Østervrå
...' til en bekendt