Jernkilden og øvrige vartegn renoveres henover sommeren

Jernkilden og øvrige vartegn renoveres henover sommeren

11. juli 2016 - kl. 14:58 - af

Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter er hen over sommeren i gang med renovering af flere af kommunens vartegn. Blandt andet Jernkilden i Sæby, men også Det Hvide Fyr og det Røde Vandtårn i Skagen skal renoveres.

Arkitekttegnet pavillon
I Sæby, er lokale håndværkere i gang med renovering af pavillonen, der omkranser Jernkilden. Pavillonen er opført i træ, tilbage i 1887 efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner. Den er løbene blevet vedligeholdt igennem årene, men nu er tiden inde til en lidt større renovering.

– Pavillonens træværk og tag nedrenses for alger, og males efterfølgende i de oprindelige farver. Der udskiftes også en del af den rådne trækonstruktion, ligesom vi foretager en del beskæring af træer og buske omkring bygningen – fortæller, Kristian K. Larsen – projektleder ved Ejendomscenteret.

Helbredende vand
Jernkilden blev opdaget i 1883 under udgravning efter ler til det lokale teglværk, gravearbejdet bød dog på sand og vand i stedet for ler. Teglværksarbejderne drak af vandet og mente at det havde en helbredende effekt. Det kom den daværende lokale læge for øre som konstaterede at det jernholdige vand havde en kurerende virkning på patienter med blodmangel.

Jernkilden er et attraktivt udflugtsmål i Sæby og besøges hvert år af både lokale og turister der gerne vil smage på kildepumpens vand. I dag kommer vandet dog ikke fra jernkilden men i stedet fra det kommunale vandværk så den helbredende effekt er ikke til stede længere.

Danmarks ældste grundmurede fyr
Også i Skagen er Ejendomscenteret i gang med renoveringer. Det Hvide Fyr på Gammel Fyrvej, gennemgår en udvendig facadebehandling, og vinduer og døre males.

– Sidste år, renoverede vi jernkurven på toppen af fyret, i år er turen kommet til facaden så tårnet nu kan tage sig flot ud – fortæller, John Andersen – projektleder ved Ejendomscenteret.

Det Hvide Fyr, som er Danmarks ældste grundmurede fyr, blev tændt første gang tilbage i 1747. Fyrtårnet blev oprindeligt opført for at afløse Vippefyret, og var i begyndelsen kulfyret. Senere blev den åbne fyrkurv på toppen overdækket med en lanterne. Tårnet er i dag fredet og bruges til forskellige skiftende udstillinger.

130.000 mursten
Et andet sted i Skagen, har Ejendomscenteret netop indbudt lokale håndværkere, til at give tilbud på udskiftning af murfuger på Det Røde Vandtårn. Med 130.000 mursten, fordelt over 34 meter er der en del fuger, og også ødelagte mursten der skal udskiftes. Arbejdet med renoveringen forventes at starte op i september, og løber over nogle måneder.

Vandtårnet der i sin tid rummede 150.000 liter vand, blev taget ud af drift i 1983 og bruges i dag som udsigtstårn. Når man har forceret de 120 trin til toppen har man en fantastisk udsigt over Skagen by.

Kilden_400x600

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jernkilden og øvrige vartegn renoveres henover sommeren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER