Dit hus bliver 71.000 kr. mere værd – mindst

Dit hus bliver 71.000 kr. mere værd – mindst

4. juli 2016 - kl. 12:13 - af

Nationalbanken: Huspriser stiger 3 % om året de næste to år – regeringen er mere optimistisk.

Det er svært at spå – især om fremtiden. Så de danske boligejere skal håbe på, at regeringen er bedre til at spå om huspriser end Nationalbanken.

I en ny prognose forventer Nationalbanken, at huspriserne vil stige med 3,3 % både i år og næste år. Det svarer til, at et gennemsnitligt hus på 140 kvm bliver 118.000 kr. mere værd over de næste to år.

Regeringen er mere optimistisk. I den seneste Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet lyder det, at husejere kan se frem til en gennemsnitlig stigning i friværdien på 146.000 kr.

De økonomiske vismænd er derimod mest skeptiske. De forventer en stigning i friværdien på kun 71.000 kr.

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark, forventer en prisvækst – i omegnen af 4 %.

I Home peger relationschef Mads Ellegaard på, at priserne allerede er steget i år, og der er ingen grund til at udskyde sit boligsalg i forventningen om at få en endnu højere salgspris.

”Det fornuftige er at sælge, når behovet for en anden bolig melder sig, og hvis man vil købe en anden bolig, vil den jo også stige i værdi i samme periode,” siger Home-chefen.

Ifølge Home og Realkredit Danmark er det en kombination af lave renter, stigende beskæftigelse og fremgang i reallønnen der medvirker til stigende boligpriser over de kommende år.

Foto: Palle Peter Skov.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dit hus bliver 71.000 kr. mere værd – mindst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger