E-Reolen bugner med gode læseoplevelser

E-Reolen bugner med gode læseoplevelser

3. juli 2016 - kl. 0:35 - af

Sommertid er læsetid, så nyd sommeren med en god historie! Bibliotekernes e-Reol har i denne sommer særligt fokus på børn og unge med tilbud om gode lyd- eller e-bøger. De voksne kan selvfølgelig også hente masser af godt læsestof på e-Reolen.

I år er e-bogens sommerkampagne i særlig grad henvendt til børn og unge. – Tænd for en anden verden og lade dig rive med af fortællingen, opfordrer biblioteket. E-Reolen er et rigtig godt alternativ til de trykte bøger, og det er slet ikke spor vanskeligt. Du skal blot hente e-Reolens app til iPhone, iPad eller Androide enheder for at komme i gang. Det er gratis at låne bøger og lydbøger på e-Reolen, når bare du er oprettet som låner på biblioteket.

– Børn og unge er rigtig gode til at leve sig ind i det, de læser og lade sig rive med af fortællingen, konstaterer bibliotekar Annette Rugholt, Bibliotek og Borgerservice Frederikshavn og fortsætter. Hele sommeren vil du på e-Reolen kunne finde inspiration til masser af gode læseoplevelser, som du kan nyde ude i solen eller indenfor i regnen, i bilen eller flyveren, i Danmark eller udlandet, i sofaen eller på farten.

Løber du tør for lån i løbet af sommeren, så husk at der er flere løsninger på det problem! Du kan fx finde gode bøger på e-Reolen Global, som er e-Reolens søsterside med engelsksprogede bøger. Her er tusindvis af bøger til både børn, unge og voksne, og der er lige kommet en masse nye titler til – både e-bøger og lydbøger. Der er også Ekstra Titler på e-Reolen, som du frit kan låne, selvom du har opbrugt din kvote, og den ultra gode nyhed: Vi har indkøbt en masse nye Ekstra Titler til sommerkampagnen, understreger biblioteket.

Har du lyst til at slippe fantasien løs og drømme dig væk til en anden verden med en god bog her i sommerferien, så skynd dig ind på e-Reolens hjemmeside eller hent app’en til din tablet eller smartphone!

Læs mere på: bibl.frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'E-Reolen bugner med gode læseoplevelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER