Ekstraordinær weekendåbning på Kystmuseet i Sæby

Ekstraordinær weekendåbning på Kystmuseet i Sæby

2. juli 2016 - kl. 9:26 - af

På grund af den store interesse, der allerede har været omkring udstillingen ”Total Protest” på Kystmuseet i Sæby, holdes der helt ekstraordinært åbent den kommende weekend.

Der var meget stor søgning, da Kystmuseet åbnede udstillingen, ”Total Protest”, og torsdag d. 30. juni var der reception på den ny udstilling om skifergasboringerne ved Dybvad, og den protestbevægelse der slog lejr ved siden af.

Omkring 150 gæster mødte op på museet, hvor museumsinspektør Jens Thidemann bød velkommen til gæsterne og introducerede den ny udstilling.

Blandt de fremmødte var rigtig mange af de ”gamle aktivister”, og der blev sunget protestsange, ligesom der blev i 428 dage foran Totals boreplads ved Dybvad. Herefter holdt Anne Marie Kristensen en rørende tale om det at have været en del af Total Protest Camp inden Tarjei Haaland, der er energi- og klimaekspert for Greenpeace holdt den egentlige åbningstale.

Efterfølgende var der åbent i udstillingerne, hvor mange fik et glædeligt gensyn og andre et indblik i skifergas sagen. Og så var der selvfølgelig kaffe og kage, en tradition der altid fulgte efter protestsangene.

Interessen for udstillingen har på forhånd været så stor, at Kystmuseet har valgt at holde dørene åbne weekenden over, så der bliver mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med, hvad det egentlig var, der foregik på de marker der ude ved Dybvad.

Der er åbent på Kystmuseet i Sæby både lørdag og søndag fra kl. 11-15, og husk, billetten giver adgang til de andre afdelinger i Kystmuseet på Bangsbo, Bangsbo Fort og i Skagen i en hel uge.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ekstraordinær weekendåbning på Kystmuseet i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger