Nordmark indvier ny produktionshal

Nordmark indvier ny produktionshal

1. juli 2016 - kl. 8:48 - af

Nordmark Maskinfabrik i Sæby indviede torsdag sin nye produktionshal, der udgør en investering på 50 millioner kroner. Samtidig træder adm. direktør Morten Mørk ind som ejer af virksomheden.

Det går godt hos Nordmark Maskinfabrik i Sæby, der inden for de seneste år er blevet en af vindmølleindustriens foretrukne leverandører af store komponenter. Senest har virksomheden investeret i alt 50 millioner kroner i en ny 2.000 kvadratmeter stor maskinhal samt i nye maskiner, der kan håndtere komponenter på op til 80 tons med tolerancer ned til én hundrededel millimeter.

Indvielse af ny produktionshal og maskiner fandt sted torsdag den 30. juni 2016, hvor kunder og samarbejdspartnere var inviteret. Indvielsen er en milepæl for maskinfabrikken med hovedsæde i Sæby:

– Det er helt afgørende for os, at vi kan har den nødvendige kapacitet og en topmoderne maskinpark. En øget efterspørgsel fra vores kunder i blandt andet vindmøllebranchen gør, at vi i længere tid har haft brug for både mere plads og nye maskiner. Det har vi fået nu, og herved er vi på forkant med vindbranchens krav og udvikling af større møller, forklarer adm. direktør Morten Mørk fra Nordmark Maskinfabrik.

Morten Mørk, der blev hentet til Nordmark Maskinfabrik i starten af 2015 fra Bladt Industries, træder ved samme lejlighed ind i ejerkredsen. Nordmark Maskinfabrik og tilknyttede selskaber har hidtil været ejet af Ejnar Jacobsen og sønnen Michael Jacobsen. Faderen Ejnar Jacobsen gik for knap to år siden bort i en alder af kun 65 år, og cirka halvdelen af virksomheden har siden været ejet af Ejnar Jacobsens hustru, Inga Jacobsen. Det er denne ejerandel, som Morten Mørk nu overtager:

– Jeg har siden 2010 været en del af bestyrelsen i Nordmark og siden februar 2015 været adm. direktør, og selvom det er på en tragisk baggrund, er jeg meget glad for at have fået muligheden for at blive medejer af den virksomhed, som jeg til daglig har ansvaret for, og som jeg ser et meget stort potentiale i, forklarer Morten Mørk og fortsætter: – Det er dog vigtigt at understrege, at ejerforholdet ikke betyder noget i det daglige arbejde. Michael Jacobsen og jeg har samme ansvarsområder, og vi fortsætter vores fælles bestræbelser på at skabe vækst og jobs i vores afdelinger i Hedensted, Skagen og Sæby.

Og vækstprocessen er i fuld gang. Nordmark har allerede øget den 120 mand store medarbejderstab i 1. halvår, og i de kommende måneder er der brug for yderligere cirka fem medarbejdere. Det er fortrinsvis industriteknikere, maskinarbejdere og kvalitetsmedarbejdere, som Nordmark efterspørger i øjeblikket, og fortsætter væksten, skal der ansættes endnu flere nye medarbejdere, forudser Morten Mørk:

– Vi er storleverandører til både olie-/gasbranchen og industrien som helhed, men der hvor vi for alvor vækster er inden for leverancer til vindbranchen. Vi har nu flere konkurrencefordele i forhold til de fleste af vores konkurrenter. Det gælder både de fysiske forhold og maskiner, men det gælder også vores rådgivning og ekspertise inden for 3D-formgivning og formning af prototyper med videre, fortsætter han.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordmark indvier ny produktionshal' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER