
Jobannonce: Kirketjener søges til Sæby Kirke
1. juli 2016 - kl. 8:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En stilling som kirketjener ved Sæby Kirke er ledig og ønskes besat 1. september 2016.
Stillingen er på 28 timer om ugen.
Stillingen indebærer bl.a.
- Aktiv deltagelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter i kirkens lokaler.
- Rengøring af kirke, kontorer og alle tilhørende lokaler samt renholdelse af udendørsarealet.
- Indkøb og lettere forplejning i forbindelse med gudstjenester, møder, arrangementer m.v.
Vi søger en medarbejder med god praktisk sans og evne, der
- Kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt, ansvarsbevidst og samvittighedsfuldt, er udadvendt, imødekommende, fleksibel, engageret, initiativrig og serviceminded
- Har et positivt livssyn og et godt humør
- Er god til at tilrettelægge arbejdet og fornemme arbejdets særlige karakter
- Har gode kommunikations og samarbejdsevner og – vilje
Vi tilbyder en attraktiv stilling i en aktiv kirke med åbenhed, venlighed og hjælpsomhed, hvor der er et
godt arbejdsfællesskab med engagerede medarbejdere, såvel ansatte som de mange frivillige.
Du skal indgå i et selvstyrende team sammen med vores anden kirketjener, der er ansat på fuld tid.
Hvis du har erfaring med regnskab, fakturabehandling og bogføring, vil der eventuelt være mulighed for yderligere timer i stillingen, så ansættelsen bliver på fuld tid med 37 timer om ugen. I givet fald vil der udover nedenstående anførte lønniveau for kirketjenertimerne blive forhandlet løn + et eventuelt fagligt fleksibilitetstillæg for regnskabsdelen.
Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Organisationer – Det Statslige Område (OAOSfællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem
Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening henholdsvis Forbundet af Kirke og Kirkegårdsansatte
for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver. Se organisationsaftalen på
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Lønnen aftales inden for intervallet kr. 249.025– 321.112 (31.3.2012 niveau)
Udgangspunktet er en begyndelsesløn på kr. 249.025 (31.3.2012 niveau)
Der ydes et årligt rådighedstillæg på for tiden kr. 23.500 (31.3.2012 niveau)
Årsløn og rådighedstillæg kvoteres efter arbejdstidsbrøk.
En ansøger der ikke har uddannelse inden for området, skal være villig til at tage uddannelsen inden
for de første 2 år.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos kontaktperson Henrik Jørgensen tlf. 2262 1201 eller kirkeværge Benth Holst Andersen tlf. 4041 3065.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 30 – 2016.
Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til
Sæby kirkekontor, Strandgade 13, 9300 Sæby
Eller e-mail: saeby.sognfrederikshavn@km.dk
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag 18. juli 2016 kl. 12.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jobannonce: Kirketjener søges til Sæby Kirke' til en bekendt