
Muslingeskaller, strandmus og piratskib på Havnen
29. juni 2016 - kl. 11:56 - af Henrik Christensen
Tirsdag d. 28. juni blev Sæby Ro- og Kajakklub fyldt med konkylier, strandmus og piratskib. Park & Vej afholdte Kreative Strandskaller, hvor mere end 60 kreative børn og voksne deltog.
Mere end 60 børn og voksne brugte tirsdag eftermiddag på at lave strandskallefigurer på Sæby Havn. De deltog nemlig i Park & Vejs naturarrangement ’Kreative Strandskaller’.
Sæby Ro- og Kajakklub var fra starten fyldt med kreative børn, forældre og bedsteforældre. Stemningen var høj, og limpistolerne blev flittig brugt. Der var også god aktivitet på stranden, hvor børnene fandt strandskaller og fangede smådyr med fiskenet.
Naturmedarbejder Hanne Lauritsen fra Park & Vej glæder sig allerede til næste år, hvor hun igen vil afholde Kreative Strandskaller. Hanne Lauritsen fortæller: ”Jeg er glad for, at så mange valgte at bruge deres eftermiddag sammen med os. Vi havde en hyggelig familieeftermiddag, hvor vi talte om dyrene, imens vi lavede kreative ting af strandskaller”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Muslingeskaller, strandmus og piratskib på Havnen' til en bekendt