Forsigtig optimisme hos virksomhederne i Kommunen

Forsigtig optimisme hos virksomhederne i Kommunen

24. juni 2016 - kl. 0:07 - af

I den mest omfattende danske analyse af de mindre og mellemstore danske erhvervsvirksomheder, SMV Barometret, er konklusionen, at udviklingen i regnskabstallene for de mindre og mellemstore virksomheder fra 2014 til 2015 er stagneret. Den gennemsnitlige omsætning på landsplan steg således med blot en halv procent sammenlignet med 2014, mens overskuddene gennemsnitligt faldt med godt to procent.

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er dog ellers forsigtigt optimistiske, idet 48 procent af virksomhederne forventer at øge omsætningen. Små 16 procent af de lokale virksomheder i Frederikshavn Kommune forventer endda at vækste omsætningen med mere end 10 procent i forhold til 2015.

”Det er positivt, at virksomhederne i Frederikshavn kommune tror på stigende omsætning i 2016. De seneste år er mange virksomheders bundlinje hjulpet godt af omkostningsbesparelser, men det har sin begrænsning, og det er reel vækst i omsætningen, der er fundamentet for en øget vækst”, lyder det fra det lokale BDO Kontor.

Kommunale væksttiltag – Virksomheder i hele landet peger på, at det kan blive bedre
Knap 28 procent af virksomhederne i Frederikshavn Kommune efterspørger mere kommunal hjælp til at tiltrække kompetent arbejdskraft til området. Kun små 10 procent af de lokale virksomheder mener, at kommunen gør meget for tiltrække arbejdskraft til området. Dette er på niveau med tallene på landsplan. 

BDO-undersøgelsen spørger også ind til, hvad de to vigtigste faktorer for et bedre erhvervsklima for danske virksomheder er. Her fremhæver hele 60 procent behovet for lempeligere administrative krav. Lavere skatter fremhæves af omkring 30 procent som en vækstskaber.

”Det er ikke overraskende, at skat er på virksomhedsejernes dagsorden – heller ikke i Frederikshavn. Det centrale er dog, at virksomhederne først og fremmest ønsker sig en mindre administrativt tung hverdag. Hvis politikerne – nationalt og lokalt- ønsker at skabe et mere attraktivt erhvervsklima, bør de trække i arbejdstøjet og først og fremmest arbejde for den dagsorden”, konkluderes det fra BDO.

Virksomhedsejerne i Frederikshavn kommune bør prioritere digital udvikling
Digitaliseringsprocesser og digital udvikling har i flere år stået øverst på de største danske virksomheders dagsorden. Digitaliseringsbølgen har også potentialet til at forandre fremtiden for de mindre og mellemstore virksomheder, og derfor har SMV Barometret i år valgt at spørge de mindre og mellemstore virksomheder: ”Inden for hvilke områder har din virksomhed særligt fokus på at skabe øget konkurrencekraft igennem øget digitalisering? ”

Her er der to ting i besvarelserne, som giver løftede øjenbryn:

”Hvis virksomhederne vil forandre og vækste, burde svarmuligheden ”Produktudvikling” nok være en af topscorerne, for netop gennem udvikling af omsætningsmuligheder kan konkret forandring skabes.

I Frederikshavn kommune er det – ligesom på landsplan – 15 procent, som angiver, at digital udvikling af produkter forventes at flytte forretningen. Hele 34,7 procent af virksomhederne i Frederikshavn Kommune svarer, at de ikke har særligt fokus på digitalisering – til sammenligning er tallet for hele landet 32,3 procent.

Med de store omvæltninger, som erhvervslivet står i nu og for fremtiden, er det BDO’s opfattelse, at virksomhedslederne også i Frederikshavn Kommune bør opprioritere sit fokus på digitalisering af kerneforretningen i bred forstand”.

Det er rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, som står bag SMV Barometret, der udarbejdes årligt på baggrund af data fra knapt 30.000 årsregnskaber og 2.000 kvalitative svar.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsigtig optimisme hos virksomhederne i Kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER