Danish Crown:<br> Vigtigt at bevare roen

Danish Crown:
Vigtigt at bevare roen

24. juni 2016 - kl. 11:53 - af

De britiske vælgere har sat deres kryds. Storbritannien forlader EU. For de fleste var det udfald af den britiske folkeafstemning indtil for få måneder siden ganske utænkeligt. Nu er det fakta og den virkelighed, Danish Crown forholder sig til.

– På den korte bane kommer vi uden om den værste uro på valutamarkederne, da en stor del af vores salg til Storbritannien sker på kontrakt, som rækker nogle måneder ud i fremtiden. I den periode vil vi selvfølgelig følge situationen tæt, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Briterne vil også spise bacon i fremtiden, og en betragtelig del af det vil komme fra Danish Crown. Danish Crowns forretningsmodel, hvor der er adgang til både danske og engelske grise, er en kæmpe styrke i denne situation. I hvilken grad kødet så vil komme fra de danske slagterier eller fra de 16 fabrikker, Tulip Ltd. driver i England, vil fremtiden vise.

– Der er ingen tvivl om, at Storbritannien også i fremtiden skal importere fødevarer. Vi ved, de sætter pris på vores høje kvalitet, så vi vil også i fremtiden have et væsentligt salg til det britiske marked.  Her er det helt centralt, at det er Europa, der sætter prisniveauet på svinekød i Storbritannien. Det har vi set med al tydelighed de sidste to måneder, hvor prisen på fersk svinekød er steget betragteligt, siger Søren Tinggaard.

I den nuværende situation har Danish Crown fordel af en bred markedsadgang til over 130 lande verden over.  Det giver stort set optimale muligheder for at agere i markedet.

– Fremadrettet bliver det helt afgørende, hvilken aftale EU og Storbritannien får forhandlet på plads. Ønskescenariet for Danish Crown er samhandel mellem Storbritannien og Danmark på mere eller mindre uændrede vilkår.  Vi har en stærk tro på, at briterne også i fremtiden vil have appetit på dansk bacon, så derfor tillader vi os at være beherskede optimistiske, siger Søren Tinggaard.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Crown:
Vigtigt at bevare roen'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER