
Familie fra Sæby fik transportproblemer i lufthavnen
22. juni 2016 - kl. 8:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Måske burde det hedde, ferie man ikke kan komme hjem fra. Det var hvad familien Sørensen fra Sæby fortalte til TV2Nord.
Familien, far, mor og to sønner, landede den 19. juni i Aalborg Lufthavn efter en uges ferie på Malta, men da de skulle køre hjem, manglede alle fire hjul på deres hvide Ford Fiesta.
Print pageBilen er løftet op, hvorefter man har stjålet dæk, fælge og bolte, men har efterladt resten af bilen på parkeringspladsen.
Marianne Sørensen fortæller: ”Ingen i familien rigtigt vidste, hvordan de skulle reagere, da de så bilen.
Vi syntes jo alle, det var helt vildt irriterende. Vi stod jo pludselig en søndag aften i lufthavnen uden at kunne komme hjem. Men samtidig så var det jo også lidt komisk, at se en bil stå der uden hjul”, siger hun.
Familien måtte tage en taxa hjem til Sæby, og efterlade bilen i lufthavnen. Dagen efter fik de dog sat nogle gamle dæk på bilen, så de kunne køre den hjem igen. Men hos familien Sørensen forstår de ikke, hvorfor det netop var deres Fiestas hjul og fælge.
”Der er intet fancy eller bling bling over de fælge, som sad på bilen. Vi syntes, der var mange biler i lufthavnen, som havde meget pænere fælge end vores”, fortæller Marianne.
Familien underrettede med det samme lufthavnen om hændelsen, som også er blevet meldt til politiet, og Henrik Skals fra lokalpolitiet i Aalborg fortæller, at det er ret specielt, hvad familien Sørensen har været udsat for.
”Det er temmelig usædvanligt. Der går ret længe imellem, vi får anmeldelser som den her”, fortæller han til Tv2Nord.
Han fortæller videre, at bilens dæk og fælge sikkert er stjålet med henblik på videresalg, og selv om der endnu ikke er nogle mistænkte i sagen, så tror han, at chancen for at finde de skyldige er stor, da meget af Aalborg Lufthavns parkeringsplads er videoovervåget.
Marianne Sørensen slutter med at sige: ” Vi havde trods alt en fantastisk ferie, og det er jo det, som lige nu har størst betyder”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Familie fra Sæby fik transportproblemer i lufthavnen' til en bekendt