Uligheden i sundhed skal mindskes

Uligheden i sundhed skal mindskes

16. juni 2016 - kl. 0:05 - af

En netop offentliggjort status på Sundhedsaftalen 2015-2018 viser, at en række tiltag er sat i gang for at mindske ulighed i sundhed. Samtidig har Nordjyllands Sundhedskoordinationsudvalg fortsat fokus på at gøre op med ulighed i sundhed.

Sundhedsaftaler med borgerens behov i centrum
Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og landsdelens praktiserende læger har netop lavet en statusrapport med de foreløbige resultater halvvejs inde i aftaleperioden for Sundhedsaftalen 2015-2018. Der er allerede en lang række synlige resultater. Blandt andet inden for et af aftalens fire pejlemærker, som handler om at reducere den sociale ulighed i sundhed. Eksempelvis tiltag i forhold til forebyggende undersøgelser af førskolebørn.

– Der er en social forskel i hvilke børn, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser. Så vi har aftalt, at regionen sender breve til de forældre, som ikke kommer til undersøgelserne med deres børn. Der er også aftalt en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og sundhedsplejen om bekymringsbørn og 5-års status. Det skaber bedre rammer for den tidlige opsporing af børn med fysiske, sociale eller mentale problemer, siger Pernille Buhelt, der er formand for Sundhedskoordinationsudvalget.

Næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget, Anders Broholm, fremhæver arbejdet med at lave koordinerede indsatsplaner for borgere med psykisk sygdom og misbrug.

– Det er vigtigt at sikre, at disse udsatte borgere har sammenhængende forløb i sundhedsvæsnet. Vi har en fælles opgave med at få klarlagt ‘hvem gør hvad hvornår’, og derfor sætter vi borgerens behov i centrum og sikrer en samtidig og koordineret behandling af deres psykiske lidelse og deres misbrug. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at de bliver underbehandlet eller i værste tilfælde afvist med den begrundelse, at de skal være i misbrugsbehandling, før de kan behandles for deres psykiske lidelse – eller omvendt, siger Anders Broholm.

Forebyggelse af social ulighed allerede inden fødslen
Derudover er der en række nye tiltag i støbeskeen, som kan være med til at reducere uligheden i sundhed. Eksempelvis skal der udvikles en model for tidlig opsporing af sårbare gravide, så kommuner og region kan sætte ind med den nødvendige støtte på et tidligere tidspunkt.

– Mange er socialt udsatte, allerede inden de bliver født, så den helt tidlige indsats er enormt vigtig. Hvis vi kan lykkes med den tidlige opsporing og efterfølgende indsats, så vil der både være en fantastisk menneskelig og økonomisk gevinst, er Anders Broholm og Pernille Buhelt meget enige om.

– Vi har derfor allerede og vil fortsat have stor fokus på ulighed i sundhed, for vi skal gøre vores yderste for at mindske uligheden på sundhedsområdet. Det er vores ansvar som systemer og sektorer at sikre, at der ikke er så store skævheder i et rigt land som Danmark.

Udpluk af nye aftaler og resultater
– Øget brug af forebyggende helbredsundersøgelser for børn

– Henvisning til kommunal forebyggelse

– Handleplan for borger og patientinddragelse

– Sundhedsaftale om osteoporose

– Etablering af Telemedicinsk servicecenter

– Aftale om træning i stedet for operation

– Aftale om ledsagelse i forbindelse med indlæggelse

– Aftale om opgaveflytning mellem sektorer

– Rammeaftale på kronikerområdet

Status på disse og mange flere resultater kan læses i Status på Sundhedsaftalen 2015-2018, der ligger på www.rn.dk/sundhedsaftalen2015.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uligheden i sundhed skal mindskes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER