Aktive Kvinder går på velfortjent ferie

Aktive Kvinder går på velfortjent ferie

14. juni 2016 - kl. 8:46 - af

Aktive Kvinder Sæby er gået på sommerferie efter det sidste arrangement i sæsonen 2015-16, som har budt på 19 vidt forskellige arrangementer, der alle havde stor tilslutning, idet samtlige pladser var besat de fleste gange.

Det bedst tænkelige sommervejr var en perfekt ramme om sæsonens sidste arrangement, den vellykkede sommerudflugt med Anna Justs Have i Hune som hovedattraktionen. Turen havde 54 deltagere.

En havearkitekt fortalte om den spændende og meget anderledes have, og deltagerne gik rundt og nød haven med de mange små hyggekroge, hvor eftermiddagskaffen med hjemmebag blev nydt.

Efter havebesøget, var der tid til en populær shopping-tur til forretningerne i Blokhus, inden bussen kørte hjemover.

Sæsonens næstsidste arrangement, som også var udsolgt og samtidig havde deltagelse af flere af medlemmernes mænd, var et virksomhedsbesøg i Sæby på NBE – Nordjysk Bio Energi. Virksomheden tæller 20 ansatte og fremstiller ca. 10.000 brændere til pillefyr om året. De bliver solgt i 30 lande, og fabrikken er netop blevet udvidet med 4000 kvadratmeter. Deltagerne fik af de to direktører en god beskrivelse af produktionen, og spørgelysten var stor. Aftenen sluttede med, at fabrikken fyrede op under grillen og var vært ved pølser, øl, vand og kaffe.

Aktive Kvinder holder nu sommerferie frem til slutningen af august, og Hyggeklubben for Ældre til midt i september. Programmet for den nye sæson udsendes til medlemmerne i begyndelsen af juli. Det vil byde på mange spændende arrangementer. Bl.a. kan nævnes en sensommertur til Fanø, besøg hos en vinproducent i Hjallerup, juletur til Års og i det nye år et besøg i Korsbæk-kulisserne på Dyrehavsbakken ved København.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder går på velfortjent ferie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER