Debatindlæg: <br>Skifergas og vindmøller

Debatindlæg:
Skifergas og vindmøller

9. juni 2016 - kl. 0:01 - af

Beslutningen om at opgive skifergassen er et skuldeklap til de borgere og bevægelser, der har taget kampen mod de fossile brændsler op.

De borgerlige og Socialdemokraterne har ikke været til meget nytte i denne kamp. Tværtimod har de aktivt lettet Totals adgang til undergrunden ved Dybvad ved at vedtage den nødvendige lokalplan herfor.

Denne ”må godt” politik så vi i SF gerne overført på de kystnære møller ved Sæby. Det ville klæde den lokale udgave af Svend Aukens gamle parti at leve op til egne ambitioner om at gøre Frederikshavn til en vedvarende energikommune og kæmpe for bl.a. møllerne ud for Sæby som erstatning for den forurenende skifergas. Men med en næsten fornærmende ringe og inkonsekvent begrundelse om, at der er tale om landspolitik, stemte partiet forleden imod SF’ s forslag om at støtte møllerne til gavn for klima og beskæftigelse.

I SF er vi spændte på, om de lokale socialdemokrater også vil se passivt til, når V- regeringen har tænkt sig at koble Frederikshavn af elektrificeringen af jernbanenettet. Det får vi at se på næste byrådsmøde.

Christina Lykke
Byrådsmedlem SF

4 kommentarer til “Debatindlæg:
Skifergas og vindmøller” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Debatindlæg:
Skifergas og vindmøller”

  • Karsten Munk

    Til Christina Lykke Eriksen
    I tidligere læserbrev beskyldte du vindmøllemodstandere for at være skyld i global opvarmning, og massive flygtningestrømme mod Europa.
    Kan, eller vil du ikke svare på spørgsmål der bliver stillet i dine egne læserbreve ? det hører ellers til normal høflighed.
    Du får masser af opmærksomhed og taletid her i Saebyavis, og igen viser du et læserbrev fuld af vilde postulater.
    Der er åbenbart ingen der kan få dig fra besættelsen af tanken om et ”hav” af kæmpevindmøller ud for Sæby, selv om du godt ved at hele Danmark er bedre stillet ved at placere møller langt fra land i Nordsøen, f.eks. Horns Rev som så rigelig kan dække Frederikshavn kommune med vedvarende energi.
    Det er lige så dum at kæde kystnære vindmøller ved Sæby sammen med elektrificering af jernbaner.
    Jeg tror de fleste af dine kolleger i byrådet stemmer for elektriske tog, selv om de er imod kystnære vindmøller.
    Man siger ikke uden grund at socialister altid løber tør for andres penge. Du vil det have det hele men har ikke råd, kan ikke fremlægge regnskab for finansiering af dine luftkasteller. Togfonden fik ikke den indtægt der var ventet, derfor er det nødvendig at sætte udbygning af tognettet på stand-by. Regionerne der driver sygehusene sparer igen-igen millioner, måske milliarder fordi statens budget er skrabet. Der skal jo også være penge til alle de bekvemmelighedsflygtninge du så gerne vil indkvartere i Danmark.

  • Kim Trolle Wadum

    Kære Christina, du er ikke den eneste.

    Jeg døjer også med at se nogen som helst sammenhæng, mellem vores lokale Socialdemokrater, og det parti den gode gamle Svend Auken stod for.

    De lokale er ikke længere mere røde, end farven på det lim der holder dem på taburetterne.
    Både S, V og C vil ikke Sæby noget godt, og virker til at være bedøvende ligeglade med naturen. Desværre.

  • Johannes S.Nielsen

    Til Christina Lykke Eriksen
    Jeg vil også gerne have du svarer på Karsten Munks reelle kritik.


    Vindmøllerne ved Sæby er fejlplaceret i en grad det gør mig vred. Man ødelægger ikke den smukkeste havneby, fordi dens par km kyst har en billigere undergrund at bygge på. Der er knap 8000km kyst i landet, vi kan vel frede Sæby, Hals, Skagen osv. som lever af den natur kysten tilbyder, ikke mindst lystsejlerne(!)

    – Om tog – INGEN SAMMENLIGNING
    Havde man fortsat elektrificeringen som man begyndte helt tilbage i 1934 på Sjælland, var vi også sluppet for IC4 toget. Det er tosset at der ikke er strøm ved skinnerne, men det har altså intet grøn omstilling eller vindmøller ved Sæby at gøre.

    Du blander alting sammen, så det passer på din politiske platform. Men husk at du hjælper hverken borgere, beslutningsprocesserne eller gennemsigtigheden i politik. Med andre ord, jeg mener du tænker kun på dig selv 🙁

  • Johannes Nielsen
    Jeg får desværre aldrig svar. Christina Lykke Eriksen og resten af SF byrådsgruppe poster et indlæg i SaebyAvis og får deres fem minutters berømmelse. De ignorerer alle kommentarer, positive som negative. Det bryder jeg mig ikke om, lige så lidt som jeg bryder mig om SF i det hele taget.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debatindlæg:
Skifergas og vindmøller'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER