Lyngså er klar til marked<br>…

Lyngså er klar til marked

5. juni 2016 - kl. 6:42 - af

Det sker over 4 dage i perioden 30. juni til 3. juli.

12 kvarte grise
Torsdag lægges ud med det populære markedsbanko, hvor der er masser af gevinster at spille om. Blandt andet er der 12 kvarte grise på spil.

Ingen skal sidde og sulte under spillet, for et par timer før spillet begynder serveres gammeldags oksesteg med kartofler, sovs samt surt og sødt.

Lokalrevy med brag
Fredag er en af markedets helt store dage. Her er der lokalrevy. Efter sidste års kanonsucces er der noget at leve op til for Bente Thomsen, Line Stæhr, Ib Thomsen, Poul Erik Ottosen og Søren Sig. De er på scenen igen i år, og de er i fuld gang med at indøve tekster, fra de 2 tekstforfattere Conny Thomsen og Michael Schioldan, der også er instruktør.

Billetter i forsalg
Markedsrevyen trækker rigtig mange mennesker, og derfor er billetterne i forsalg søndag 26. juni fra 11 – 12 i Lyngså Boldklubs klubhus.

Buffet samt entré til revyen koster kr. 125 -. Uden spisning er prisen kr. 75 -. Børn under 14 år har gratis adgang.

Duo SUN-Z spiller fra 18 – 01 kun afbrudt af revyen, der er i to dele.

Havetraktortræk
Lørdag lægges ud fra morgenstunden med gratis kaffe og rundstykker. Midt på formiddagen starter trailer- og bagagerumsmarkedet, og ved middagstid går havetraktortrækket i gang. Senere er der opvisning ved Ørsø Judoklub, og herefter den store firmafodboldturnering.

Markedsmenuen denne aften består af porchetta med gratineret sommerkartoffel, flutes, tomatsovs samt torvets grønne salat. Her får man lov til at spise, alt hvad man lyster for bare 79 kroner.

Gratis bustransport
Lørdag er der fra 18 – 01 musik ved Discotheque Ignition. Alle skal kunne komme hjem, og bestyrelsen bag Lyngså Boldklub har taget ved lære af, hvor svært det er for folk, på det tidspunkt, at få fat i en taxa. Derfor sørger boldklubben for gratis bustransport til nærmeste omegn. Der køres både til Sæby, Voerså og Præstbro.

Veterantræf
Søndag er markedets sidste dag. Her er fra morgenstunden gratis kaffe og rundstykker. Herefter er der markedsgudstjeneste under ledelse af sognepræst Helge Morre Pedersen.

Samtidig starter en petanqueturnering, og trailer- og bagagerumsmarkedet fortsætter.

Midt på formiddagen er der veterantræf med biler, motorcykler, lastbiler, traktorer, knallerter samt stationære motorer. Her er alle velkomne til at møde op med sit veterankøretøj og få udleveret 2 billetter til øl eller sodavand.

Over middag er der opvisning ved Sæby Folkedanserforening, og markedets sidste aktivitet er udtrækning af Lyngså Boldklubs hovedgevinster i tombolaen.

Gratis markedsmenu til alle
Dybvad kro, som har været leveringsdygtig af mad under hele markedet, sponserer gratis sildebord til voksne og gratis frikadeller med salat til børnene. Det sker søndag fra 12.00.

Fri parkering
Alle dage er der fri parkering, og på pladsen er Fernheins Tivoli. Tivoliet er et lille tivoli til mindre børn, hvor der blandt andet er børnekarrusel og hoppeborge samt andre små forlystelser.

Under hele markedet sælger Lyngså Borgerforening kaffe og vafler.

Tekst Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyngså er klar til marked
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER