
Voersaa Kro genopstår – Foreløbig i en ny bog
4. juni 2016 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Voersaa Kro brændte tidlig morgen lørdag 26. august 2006 og sammen med den 300 års historie.
I Sæbybogen 2003 bragtes en artikel om Voersaa Kro, men netop denne udgave har længe været udsolgt. Nu bliver historien om Voersaa Kro dog igen tilgængelig, når Kystmuseet til Skt. Hans udgiver en ny bog om Voersaa Kro og dens historie.
Bogen er baseret på Hanne og Peter Laubeks artikel fra Sæbybogen, men opdateret og suppleret med flere fotos.
Bog fra eget forlag
Om udgivelsen fortæller museumsinspektør Jens Thidemann, at der er tale om en udgivelse af Hanne og Peter Laubeks artikel fra Sæbybogen 2003 som en selvstændig bog. Netop Sæbybogen 2003 har i flere år været helt udsolgt, og der har været stor efterspørgsel på bogen og artiklen om Voerså Kro. Derfor udgiver Kystmuseet nu artiklen i bogform på eget forlag.
Mange henvendelser
Efter Sæbybogens udgivelse i 2003 har Peter Laubek modtaget flere henvendelser med historier om Voerså Kro fra folk, der kunne supplere med flere oplysninger. Siden den tid har Peter Laubek samlet alt det materiale, der kunne findes om kroen. Blandt andet har han støvet indtil flere ældre postkort og fotos, der viser kroen, op. Enkelte af disse postkort og billeder er der også blevet plads til, i den nye udgivelse.
Tekst Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Voersaa Kro genopstår - Foreløbig i en ny bog' til en bekendt