
Røde Kors Sæby søger midler til bustur til Skagen
3. juni 2016 - kl. 6:24 - af Henrik Christensen
Når Integrationsrådet under Frederikshavn Kommune mødes næste gang den 8. juni, skal rådet bl.a. drøfte en ansøgning fra Røde Kors i Sæby om et tilskud på 10.000 kr. til en bustur.
Det drejer sig om projektansøgningen ”Udforske og opleve toppen af Vendsyssel”. Formålet med projektet er at arrangere en endags bustur den 20. august og vise flygtninge toppen af Vendsyssel – nærmere bestemt Tversted-søerne samt Skagen og omegn.
Røde Kors Sæby har tidligere med held haft lignende busture. Derfor er forventningen til denne tur at give de nye flygtninge en god oplevelse og følelsen af et godt sammenhold med de frivillige.
Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller forud for mødet, at Integrationsrådet beslutter, om man vil bevilge midler til en sådan tur.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Røde Kors Sæby søger midler til bustur til Skagen' til en bekendt