Greenpeace jubler – Total opgiver skifergas i Danmark

Greenpeace jubler – Total opgiver skifergas i Danmark

1. juni 2016 - kl. 9:54 - af

Det franske olie- og gasselskab Total har efter kraftig folkelig modstand og ringe resultater ved sidste års prøveboring i Nordjylland nu sagt endeligt farvel til drømmen om at udvinde skifergas i Danmark, fremgår det af Nordjyske Stiftstidende. Selskabet har valgt at tilbagelevere sin licens til at efterforske og udvinde skifergas.

“Mange seje vendelboer har kæmpet en flot og brav kamp for at stoppe Totals hovedløse boringer efter skifergas, men det er en kæmpe sejr for den danske modstand mod skifergas, der er i hele befolkningen. Skifergasboringer sker ved at pumpe tonsvis af giftige kemikalier ned i jorden, og det vil være højt spil med Danmarks rene grundvand. Totals exit fra Danmark er godt nyt for klimaet, miljøet, grundvandet og folkesundheden,” siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.

Med Totals opgivelse af skifergas-licenserne i Nordsjælland i maj sidste år og nu licensen i Nordjylland er banen ryddet, og landet er fri for skifergas-licenser. Dermed bør det være slut med bekymring om risiko for at miste investor-troværdighed eller truende erstatningskrav, hvis politikere af klima- og miljømæssige politisk grunde ønsker at sætte en stopper for efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark.

Det har ellers været et fremtrædende argument, efter det i 2012 gik op for mere og mere skeptiske politikerne, at der ikke var tale om sædvanlige kulbrinte-licenser, da den tidligere VK-regering gav de to skifergas-licenser i 2010.

“Nu er der ingen undskyldninger længere for ikke at lukke Danmarks dør helt for licenser til skifergas, der sviner klimaet som kul og aldrig kan blive en grøn løsning. Den eneste ansvarlige vej frem er nu, at et regeringen eller et flertal i Folketinget vedtager et stop for skifergas, som flere andre lande og stater har gjort. De flotte ord i klimaaftalen i Paris skal omsættes til handling, og det kan kun gøres ved at lade et fossilt brændstof som skifergas forblive i undergrunden. Da mindst 80 % af de allerede påviste fossile reserver skal forblive i jorden, så er det klimamæssigt helt uacceptabelt at jage nye reserver,” siger Tarjei Haaland.

Total har givet opgive skifergas-jagten efter investeringer på ca. en halv milliard kroner, men det statsejede Nordsøfonden – altså os skatteydere – har betalt de 20 procent. Og det uden offentlig debat om, hvorvidt befolkningen ønsker det. Den slags investeringer i nye fossile brændsler skal ophøre, hvis verden skal leve op til Paris-aftalens mål om at holde stigningen i den globale middeltemperatur på 1,5-2 grader.

“Danmark har i mange år været en inspiration for resten verden i den grønne omstilling, men regeringen har desværre påført den grønne førertrøje sorte pletter – også ved at tillade Totals boringer efter skifergas. Nu må et flertal i Folketinget komme ind i kampen og sige klart nej til skifergas. Det vil være et vigtigt og nødvendigt signal til resten af verden om, at Danmark stadig vil gå forrest og udfase olie og skifergas, der kan skabe katastrofale klimaforandringer for de kommende generationer,” siger Tarjei Haaland.

En kommentar til “Greenpeace jubler – Total opgiver skifergas i Danmark” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Greenpeace jubler – Total opgiver skifergas i Danmark”

  • Danmark bør forbyde udvinding af skifergas – ligesom bl.a. Skotland, Holland og Frankrig (Totals hjemland) har gjort det. Det kræver et folketingsflertal at få forbuddet igennem.
    Men selvom de nordjyske folketingsmedlemmer Bjarne Laustsen og Per Husted sidste år gik til valg på et stop for skifergas, stemte de og resten af Socialdemokratiet den 12. april i år imod et forslag, der ellers kunne have stoppet al skifergasudvinding i Danmark. Jeg forstår det ikke!
    For gode levevilkår for alle – det var jo Socialdemokratiets smukke og stolte tradition gennem hele det 20. århundrede.
    Og det var en succes. Den danske arbejder er blevet middelklasse, får uddannelse og god løn og er flyttet fra en kummerlig baggårdslejlighed i eget parcelhus. Som Thomas Nielsen proklamerede: ” Vi har sejret ad helvede til”.
    Gode levevilkår har vi alle sammen også brug for her i det 21. århundrede. Rent vand, ren luft, natur og sundhed – det er forudsætningen for, om vi overhovedet kan skabe gode levevilkår.
    Det passer smukt ind i Socialdemokratiets tanker og tradition – ja, engang var det partiets kerneværdi. Men desværre ikke længere, for Socialdemokratiet går ind for at udvinde skifergas i Danmark. Og skifergas ødelægger menneskenes levevilkår og gør dem syge.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Greenpeace jubler - Total opgiver skifergas i Danmark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER