150 naturinteresserede besøgte Nymølle ved Østervrå

150 naturinteresserede besøgte Nymølle ved Østervrå

1. juni 2016 - kl. 9:45 - af

Kræftens Bekæmpelse i Sæby og naturvejleder Bo Storm fra Frederikshavn kommune indtog mandag aften Nymølle ved Østervrå sammen med 150 naturinteresserede mennesker.

Vejret var som på en varm sommeraften med sol og varme, og dagens regnskyl havde bevirket, at blomsterduftene blev ekstra tydeligere og intense, så rammerne for en skøn aften var klaret allerede.

Turen gik fra Nymølle og først op til Tværhøj, hvor Bo Storm fortalte om gravhøjen her, som kommunen har planer om at rydde for træer, så den bliver synlig igen. I dag er den godt gemt bag buskads og træer og gemmer måske på elverpiger og drenge, som historier fortæller os, der har boet her.

Bo Storm lagde denne aften vægt på landsskabsforståelse og fortalte om, hvordan istiden havde skabt landskabet her i Nymølle. Fra Tværhøj og mod syd var der bl.a. for tusinde år siden hav med sejlbåde, der skulle ind i landet, men nu er det fladt land.

Videre ned i ådalen gik alle i gåsegang og ind i skovens dybe stille ro, under bøgetræerne, hvor Bo Storm underholdt med at læse en historie om bøgen af Carl Evald.

Herefter videre ud på åben græsmark, hvor en af de lokale landmænd fortalte om hans bestræbelser for at have landbrug med en særlig race af kvæg, der egner sig til netop denne natur.

Aftenen blev krydret med mange fortællinger og anekdoter af Bo Storm, som netop denne aften havde allieret sig med Bjarne Thorndal, som bor på stedet og kunne supplere med megen viden. Han fortalte, at der på stedet har eksisteret mange glasværksteder, og derfor blev der gravet grusgrave for at hente sand til glasfabrikation og fældet så meget træ til brændsel, at der blev mangel på træ generelt i Nordjylland. Glasfremstilling blev til sidst forbudt af kongen ved lov for at redde skovene.

Aftenen sluttede af med sang, bål og salg af kaffe og kage, øl og vand.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '150 naturinteresserede besøgte Nymølle ved Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER