Erhvervs-Get-Together med foredrag ved Christine Feldthaus

Erhvervs-Get-Together med foredrag ved Christine Feldthaus

31. maj 2016 - kl. 8:32 - af

De tre erhvervsforeninger i Skagen, Sæby og Frederikshavn inviterer for tredje gang til Erhvervs-Get-Together på Knivholt den 25. august. Årets foredragsholder er Christine Feldthaus kendt fra tv-programmer som ’Kender du Typen’ og ’So F***ing Special.’

Den 25. august inviterer Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsforening for tredje gang til Erhvervs-Get-Together på Knivholt, hvor der sidste år var 340 deltagere.

– Vi har oplevet en stigende interesse for Erhvervs-Get-Together år for år, så derfor håber vi selvfølelig at se endnu flere til dette års arrangement. Formålet er at skabe networking mellem de lokale virksomheder og skabe et stærkt fællesskab, som er vigtigt for at skabe vækst og udvikling i vores område, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsforening på vegne af de tre foreninger.

I år glæder de tre erhvervsforeninger sig over, at Scandic The Reef og Spar Nord har indgået et partnerskab om arrangementet og støtter op økonomisk.

Marianne Bredevang, hoteldirektør Scandic The Reef og Morten Kock, direktør Spar Nord Frederikshavn udtaler:

– Vi vil med partnerskabet gerne vise, at vi støtter op om den lokale erhvervsudvikling, fordi vækst og arbejdspladser er vigtige for vores kommune, og det ønsker vi som erhverv at bidrage til. Erhvervs-Get-Together er den ene gang om året, hvor hele vores erhvervsliv er samlet, så det er selvfølgelig interessant for os at bakke op om initiativet og ved den lejlighed synliggøre vores ydelser og services til erhvervslivet.

Årets hovedtaler er Christine Feldthaus, der er kendt fra tv-programmer som ’Kender du Typen’ og ’So F***ing Special. Under overskriften ’spyt ud – og træng igennem’ præsenter hun sit indlæg således: I dag er kommunikation med digitaliseringen og sociale medier blevet vigtigere end nogensinde – så kan du spytte ud og slå igennem med dine budskaber? Bruger du for meget tid på at chit chatte, small talke eller ”bullshitte” på hyggemåden? Christine Feldthaus præsenterer i foredraget nogle humoristiske – men brugbare praktiske fif til at blive mere tydelig i sin kommunikation. Efter foredraget er der networking og buffet ved Scandic The Reef.

De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet på Erhvervshus Nords hjemmeside. Arrangementet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervs-Get-Together med foredrag ved Christine Feldthaus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER