Sæby Flyveklub håber på en fremtid på Ottestrup

Sæby Flyveklub håber på en fremtid på Ottestrup

30. maj 2016 - kl. 8:25 - af

Torsdag den 12. maj afholdt klubben generalforsamling og blev følgende valgt til bestyrelsen:

Jens Sørensen (formand). Nyvalgt blev to af klubbens unge piloter Nicklas Brønnum Christensen (næstformand og sekretær) og Johannes Dalsgaard. Erik Langhorn (kasserer) og Jørn Hermansen blev genvalgt. L. Rovs Hansen stillede ikke op til genvalg efter at have været medlem af bestyrelsen i 40 år, hvoraf de fleste som formand. Klubben siger tusind tak til Rovs for de mange års troskab til Sæby Flyveklub, og ikke mindst til hans initiativtagen og engagement gennem årene.

Klubbens fremtid på Ottestrup har de senere år været truet, da lejemålet er opsagt. Klubben lever dog aktivt videre og tror da også på, at lodsejeren kommer på bedre tanker og lader Sæby Flyveplads bestå også efter 2017.

Den nye bestyrelse forventer i nærmeste fremtid at præsentere planer for et nært forestående og meget efterspurgt, ”Åbent Hus” arrangement på Sæby Flyveplads. De ser derfor frem til, snarligt at kunne reklamere for dette arrangement på saebyavis.dk

Andre nye tiltag er også på vej. Der vil i høj grad være fokus på at skaffe flere medlemmer og flere fly til pladsen. Der er stadig ledig hangarplads på flyvepladsen, og der kan blive behov for yderligere pladser i fremtiden, da ultra lette fly, som er billigere i drift og mere økonomisk overskuelige at erhverve sig, breder sig hastigt i hele landet.

Sæby Flyveklub blev stiftet i februar 1961 som Frederikshavn Flyveklub, der holdt til på den tidligere tyske flyveplads ved Knivholt og har altså 55 år på bagen. I 1976 gik L. Rovs Hansen, som nybagt formand, fra et møde med borgmesteren med den triste meddelelse, at motorflyverne skulle forlade Knivholt, da der fra byrådet var givet tilsagn om at støtte en lufthavn ved Sindal, og at pladsen ved Knivholt blev lukket.

Da den daværende ejer af gården Ottestrup, sammen med Julius Ahrenfeldt, Sæby, havde anlagt en fin græslandingsbane med et lille klubhus og en hangar, besluttede motorflyveklubben at flytte dertil. Det var til 1. september 1976, så i år bliver det 40 års jubilæum på Ottestups jorder.

Pladsen er senere blevet udvidet til også at huse Nordjysk Svæveflyveklub. Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale om pladsens og luftrummets brug. Det betød, et godt klima for flyene, dyr og fugle, for selvom motorfly ikke er helt lydløse, kan man se, at fuglene gerne holder til på flyvepladsens grønne områder. Desuden yngler flere fugle gerne i træerne og beplantning omkring flyvepladsen, og bidrager til den smukke natur i området.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Flyveklub håber på en fremtid på Ottestrup' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER