Sæby Apotek informerer om modermærkekræft

Sæby Apotek informerer om modermærkekræft

29. maj 2016 - kl. 0:56 - af

Der er næppe mange der ikke har hørt om modermærkekræft, det er et emne, som med jævne mellemrum kommer op i medierne. I den kommende uge sættes der særlig fokus på modermærkekræft, og en række hudlæger tilbyder at tjekke for modermærkekræft, uden henvisning.

Modermærkekræft opstår for 30 % af tilfældene i eksisterende modermærker, som de fleste af os går rundt med, resten af tilfældene opstår i normal hud, hvor der pludselig dannes et modermærke. Hos mænd er det hyppigst på bryst og ryg, hos kvinder tillige på benene.

Jo hurtigere man opdager et modermærke, som er ved at udvikle sig, jo større er chancen for at overleve. Et modermærke, hvor kræften højst er vokset 1 mm. ned, har kun sjældent spredt sig, og kan fjernes forholdsvis let, statistikken viser at 97 % at disse patienter fortsat lever efter 5 år. Er kræften derimod blevet 4 mm. tyk er der kun 50 % af patienterne der lever 5 år efter.

Der er derfor god grund til at holde øje med sine modermærker, og bemærker man nogle forandringer, da søge læge. Ændrer modermærket form og/eller farve, bliver det større, skal man have det undersøgt nøjere.

Vær opmærksom på at overdreven solbadning og ikke mindst solskoldninger kan fremme modermærkekræften, så husk solbeskyttelse!

Der findes en guideline for tjek af modermærker, som man selv kan udføre, gerne med hjælp fra en anden person – det er f.eks. svært at se sig selv på ryggen.

Vær opmærksom på følgende:

  • Har modermærket en ujævn kant
  • Har modermærket en uregelmæssig kant
  • Har modermærket flere forskellige farver
  • Er modermærket større end 6 mm i diameter
  • Er modermærket ikke stabilt, men forandres i størrelse og/eller udseende.

På denne adresse, kan man se eksempler på både gode og ”onde” modermærker, http://www.xn--hudkrft-qxa.com/476/moderm%C3%A6rkekr%C3%A6ft

God week-end.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om modermærkekræft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger