
Ny spillehal i Trafikcenter Sæby Syd
28. maj 2016 - kl. 1:26 - af Henrik Christensen
Fredag slog Trafikcenter Sæby Syd dørene op til en helt ny spillehal.
Spillehallen er lavet i samarbejde med EliteGame og kommer under EliteGames koncept Pitten. Der er opstillet 20 spilleautomater, som er tilgængelige for kunderne døgnet rundt.
”Vi er glade for endelig nu, at kunne tilbyde vores kunder en spillehal. Vi har glædet os til at åbne, og alle er velkommen til at kigge indenfor. Vi har altid lagt stor vægt på en høj kundeservice, og den fører vi med ind i spillehallen, hvor vi tilbyder spillerne gratis kaffe.
Spillehallen er naturligvis godkendt af spillemyndigheden, derfor kan vores kunde føle sig helt trygge ved at bruge stedet.
I dag koster det typisk 50 øre for et spil, men enkelte af vores automater er til én-krones-spil, og tilbagebetalingsprocenten på automaterne er op til 82 procent”, siger Thomas Rugholm om spilleautomaterne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny spillehal i Trafikcenter Sæby Syd' til en bekendt