600 efterskoleelever til idræt og hygge

600 efterskoleelever til idræt og hygge

28. maj 2016 - kl. 9:29 - af

Hørby Efterskole summede af liv og aktivitet, da over 600 efterskoleelever fra i alt 5 efterskoler mødtes for at holde fælles idrætsdag. Men det blev ikke en idrætsdag i traditionel forstand, for med fag som fodtennis og tovtrækning var der indlagt en masse sjov og ballade i programmet.

Elever fra Aabybro Efterskole, Han Herred Efterskole, Stidsholdt Idrætsefterskole, Ingstrup Efterskole og Hørby Efterskole deltog i idrætsdagen, som dermed mønstrede over 600 elever og deres lærere. Dagen bød på rigelig mulighed for at få konkurrencelysten styret, da der blev dystet i klassiske idrætsgrene som fodbold, håndbold, beachvolley og atletik, men der blev også spillet høvdingebold, kongespil, bob og petanque, hvor indlevelsen kunne mærkes både hos spillerne og heppekorene, og der var discipliner for alle.

– Man kunne deltage i idrætsdagen, også selvom man måske ikke var så vild med at dyrke idræt, eller var skadet, for så kunne man bare spille bob, petangue, scrabble eller måske kongespil i stedet for, fortalte Ida Guldsmed, der er elev på Hørby Efterskole og med til idrætsdagen.

Den samlede sejr gik til Ingstrup Efterskole, der således kunne drage hjem med den eftertragtede pokal. Selvom Hørby Efterskole, der var vært på dagen, ikke vandt den samlede konkurrence, var der dog sportslige lyspunkter:

– Det var dejligt, at vi kunne få lov at konkurrere i de idrætsgrene, hvor vi vidste, at vi var stærke og havde en god chance for at vinde, fortalte Ida Guldsmed, der var med til at vinde floorball-dysten for værtsefterskolen: – Vi spillede godt og vandt turneringen inden for floorball, og så gjorde det ikke nær så ondt, at der var mange af de andre, som vi ikke vandt, smiler hun.

Idrætsdagen handlede også om andet end konkurrencerne, den var en god dag at sætte fokus på motion og idræt, så på handlede den også om det sociale samvær. Mellem konkurrencerne blev der slappet af, hygget og nydt det helt fantastiske solskinsvejr rundt omkring på Hørbys idrætsbaner.

– Det var fedt at få besøg af de andre efterskoler. Jeg mødte nogle elever fra andre skoler, som jeg kende i forvejen, men lærte også nogle nye at kende og jeg ved, at der blev udvekslet nogle telefonnumre et par steder. Samtidig blev man også bekræftet i, at vi har et rigtig godt fællesskab her på Hørby, både blandt eleverne med også med vores lærere, og det var en god følelse, fortæller Ida.

Mange af eleverne fra de 5 efterskoler oplevede idrætsdagen som et dejligt, afstressende afbræk i en periode af deres efterskoleophold, hvor årets undervisning snart er ved at være slut, og hvor eksamensperioden allerede er indledt. Tankerne om, at man snart skilles for alle vinde er så småt ved at snige sig ind i elevernes bevidsthed, og derfor var der bred enighed om, at det var dejligt at få en dag, hvor man bare kunne hygge sig og nyde at være sammen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '600 efterskoleelever til idræt og hygge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER