
Kom med til Klovneløb i Sæby
…
22. maj 2016 - kl. 18:07 - af Henrik Christensen
Så er det snart tid til Klovneløb 2016. Et hyggeligt motionsløb for børn og hele familien.
18. juni 2016 klokken 11.00 bliver Klovneløb Sæby afholdt, til fordel for Danske Hospitalsklovne.
Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst; det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Det er Sæby Handelsstandsforening & Hjerteforeningens Børneklub Region Nord, som er lokal arrangør af Klovneløb.
Prisen for deltagelse er 60 kr., og overskuddet går til at sikre hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne.
Så spring i løbeskoene, find din indre klovn frem og tag familien med til Klovneløb og støt Danske Hospitalsklovne.
Du kan tilmelde dig Klovneløbet på: www.klovneløb.dk
Klovneløb Sæby er ét af 48 løb, som afholdes rundt om i landet i maj og juni måned. Alle løb er arrangeret af lokale frivillige.
Klovneløbets landsdækkende sponsorer er Lidl, Adecco og GLS.
Om Danske Hospitalsklovne:
- Danske Hospitalsklovne besøger indlagte børn på alle landets 22 børneafdelinger.
- Klovnene stilles gratis til rådighed for landets børneafdelinger og betales af foreningen.
- Foreningen har tilknyttet 37 professionelt uddannede hospitalsklovne og 8 hospitalsklovnelærlinge, under uddannelse.
- Hospitalsklovnen gør indlæggelse og sygdomsforløb mere overskueligt for det indlagte barn. Vi forsøger via leg, humor og små magisk øjeblikke, at skabe et helt specielt bånd til barnet og derved hjælpe barnet til at glemme alvoren for en stund og bare være barn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom med til Klovneløb i Sæby
...' til en bekendt