
Kan man gøre en god netavis endnu bedre?
20. maj 2016 - kl. 1:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Karsten Munk.
Jeg har tidligere skrevet med Saebyavis’ redaktør Henrik Christensen for at få råd om tekniske problemer med at bruge avisens kommentarspor. Det er ikke helt løst endnu men jeg har fundet et smuthul ved at forberede mine kommentarer i Word tekstprogram og derefter kopiere det færdige indhold over på Saebyavis. Det er en lidt langsommelig proces, men alligevel en fordel fordi jeg har tid til at få skrevet det ned som passer til lejligheden, og jeg har altid en kopi af indsendt materiale liggende som kopi på min egen pc.
Nu til målet med mit læserbrev.
Jeg lægger op til debat om, hvorvidt redaktøren alene må sidde som moralens vogter på Saebyavis, eller det burde være op til brugerne selv at bedømme, evt. indberette upassende eller truende indhold ?
Læg mærke til at jeg i det følgende kun taler om kommentarer til diverse læserbreve/debatindlæg, ikke e-mail sendt til – skriv til:”ordet er frit”
Hvis vi forestiller os at Henrik Christensen ikke behøver læse alle kommentarer igennem og godkende/forkaste, bliver der knap så meget sved på panden, og mere tid til det øvrige redaktionsarbejde.
For et dage siden bragte Saebyavis dette læserbrev fra et par byrådsmedlemmer.
https://saebyavis.dk/2016/05/15/vindmoellemodstanderne-skal-tage-skyklapperne-af/#comment-14672
Her oplever jeg at et par af mine kommentarer fjernes. Jeg spørger hvorfor og I kan selv læse svaret fra redaktøren i linket.
Når to byrådsmedlemmer indrykker ovenstående læserbrev med en grov beskrivelse af vindmøllemodstandere, må de jo også tage imod den debat der følger med. På den anden side-hvis debattører skriver upassende eller truende kommentarer synes jeg de ansvarlige for læserbrevet skal komme på banen selv, det er ikke tilfældet i skrivende stund. Derfor er det uheldig at Henrik Christensen egenhændig vurderer og dømmer om noget som de to SF’ere måske kunne føle sit stødt over. Det er voksne mennesker, oven i købet byrådsmedlemmer, de må kunne svare for sig selv.
Jeg gør mig umage med ikke at skrive noget i avisen, som jeg ikke tør sige til min ”modstander” face to face. Den gode tone som mange efterlyser på de sociale medier. Jeg har desværre oplevet en emsig blogmoderator andet sted, nærmest en politisk anarkist der blokerede enhver optakt til saglig og nødvendig samfundsdebat, det kaos er vi langt fra her på Saebyavis, men jeg savner en smule mere flydende og fri kommentarspor, hvor man ikke behøver sidde til næste dag eller weekenden over for at afvente Henrik Christensens godkendelse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kan man gøre en god netavis endnu bedre?' til en bekendt