
Pinsegudstjeneste på Voerså jollehavn
17. maj 2016 - kl. 8:32 - af Henrik Christensen
Det luftede en del på jollehavnen, men det var forholdsvis lunt, da Albæk-Lyngså kirkedistrikt afviklede gudstjeneste på jollehavnen for omkring 75 deltagere, der sad lunt i teltet, alt imens svalerne udenfor kvidrede løs i vinden og gav prøver deres gode flyveteknik.
I sin prædiken fortalte sognepræst Helge Morre Pedersen om Pinsen og Helligånden, der er Guds ånd, som puster ud over verden, og hvis Helligånden brugte det rigtige værktøj, var resultatet altid tilfredsstillende.
Sognepræsten fortalte også om det at tale forbi hinanden og gav et eksempel på, hvordan et barnebarn kunne misforstå situationen.
Et barnebarn var blevet syg, og der blev sagt, han havde 38, hvilket fik et andet barnebarn til at konstatere, at det godt nok var billigt.
Sæby Brass Ensemble med 10 musikere under ledelse af Dorthe Linde Jørgensen spillede for på salmerne ”Se nu stiger solen af havets skød”, ”Du som går ud fra den levende Gud”, ”I al sin glans nu stråler solen” og ”Det dufter lysegrønt af græs”.
Inden gudstjenesten gik i gang, tog fire af musikerne opstilling ude i havnen på pier 1, og spillede ind mod det åbne telt med de fremmødte. Ensemblet spillede i øvrigt et kvarter efter gudstjenesten, alt imens ”kirkegængerne” nød kaffe, te, hjemmebagt kage og snitter.
Tekst og fotos Cille Strøm
- 4 musikere på pier 1.
- En gudstjeneste udenfor kirken er ikke uden arbejde. Der skal rigges til med både telt, stole, alter, lys og den indlagte fortæring, plus at der skal ryddes op bagefter.
- Overalt hvor der var læ, besatte deltagerne bænkene.
- Sæby Brass Ensemble under ledelse af Dorthe Linde Jørgensen.
- 3 af kirkens ansatte på havnen. Fra venstre organist Jørn Wolf, kirkesanger Dina Flyvbjerg
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinsegudstjeneste på Voerså jollehavn' til en bekendt