Apoteket: Beskyt dig mod for megen sol

Apoteket: Beskyt dig mod for megen sol

15. maj 2016 - kl. 0:03 - af

Foråret er godt i gang, og solen har vist sig fra sin smukke side nogle gange efter vinteren. Hermed er der så også mulighed for at få forbrændinger af huden, som følge af for ringe solbeskyttelse. Forbrændinger er ikke ufarlige. Mange undersøgelser har dokumenteret, at forbrændinger forårsaget af solen har været medvirkende årsag til udbrud af hudkræft, men inden da har mange oplevet, at huden bliver mere rynket, og i det hele taget ikke særlig pæn.

Når vi går fra at have været næsten helt dækket af tøj, til i større eller mindre grad at gå afklædte, skal huden have tid til at vænne sig til de nye forhold, og danne de beskyttende brune farver, som er kroppens naturlige solbeskyttelse. Det må bare ikke gå for hurtigt, for så bliver huden rød og smerter. Derfor er det vigtigt at bruge solcremer, i starten med en høj faktor, og især til børn. Små børn bør beskyttes med tøj, f.eks. af bomuld. Undgå også at være i solen mellem kl. 11 og 14, hvor der er højest niveau af UV stråler.

Brug nok solcreme, eller hjælper det ikke tilstrækkeeligt! På forbruget af solcremer kan man tydeligt se, at der kort og godt ikke bliver brugt så meget, som der bør bruges, for at opnå den beskyttelse, som man forventer. En tommelfingerregel siger at, til hele kroppen skal der bruges så meget solcreme, som kan ligge i en hul hånd, altså ca. 80 – 120 ml. creme til en voksen person. Bruger man mindre, giver solcremen ikke den beskyttelse, som den skal, og man risikerer at blive forbrændt.

Måske frister havet en og anden til at hoppe i bølgerne, og det kan man sagtens gøre, også med solcreme. De solcremer, som apoteket sælger i dag er alle vandfaste, og kan tåle at man er i vandet ca. 2 x 20 minutter, uden at beskyttelsen bliver reduceret væsentligt.

Giv børnene let tøj på – især de helt små skal man passe på, her er en bomuldsbluse, lette bukser og en god bøllehat det aller vigtigste at bruge mod solskoldninger, er barnet i barnevogn, så hæng en stofble op foran hvis barnet er i solen, men sæt meget hellere vognen i skygge, så bliver det heller ikke så varmt i den.

Om aftenen har huden godt af en god fugtighedscreme, gerne med et indhold af hudberoligende stoffer, hvilket er i de fleste after-sun produkter. Herved får huden tilført noget af den fugtighed, som solen har bagt væk i løbet af dagen.

På tv og på www.dmi.dk kan man følge UV indekset, og ud fra det tage sine forholdsregler med hensyn til solbeskyttelse.

Spørg gerne på apoteket efter råd om solbeskyttelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket: Beskyt dig mod for megen sol' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER