
Bliv grøn hverdagskok med Aarstiderne og Tvis Køkkener
11. maj 2016 - kl. 8:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kender du det der med, at det kan være svært at snige grøntsager ind i kosten, og mangler du lidt inspiration til, hvordan du generelt kan gøre hverdagen lidt grønnere derhjemme? Aarstidernes og Tvis Køkkener i Sæby inviterer indenfor til en inspirerende aften fyldt med god smag.
Torsdag d. 26. maj 2016 gentager Tvis Køkkener i Sæby og Aarstiderne succesen fra efteråret, og byder sammen indenfor til en inspirerende aften fyldt med køkken- og madglæde. Her kan du lære Aarstidernes måltidskasser lidt bedre at kende, få smagsprøver og blive inspireret til, hvordan du bedst udnytter indholdet i netop din kasse og din hverdag.
I selskab med Magnus, Mie eller Ole, der alle er kokke fra Aarstiderne, oplever du, hvordan kokkene tilbereder en sund og nem aftensmad, mens der gives tips og tricks til en sjovere, grønnere hverdagsmad – du kan fx lære, hvordan du får mere smag ud af dine grøntager.
”Efterårets arrangement var en stor succes, så vi glæder os til at byde endnu flere gæster fra Sæby og omegn velkommen i vores butik til en aften fyldt med god smag,” fortæller Lotte Kristiansen, Tvis Køkkenet i Sæby.
Måltidskasser for enhver smag
Om du er til low-carb, vegetarkost, eksotisk mad fra alle verdenshjørner eller klassiske favoritter, har Aarstiderne sikkert også en måltidskasse, som falder i din smag – på aftenen vil der være mulighed for at høre om måltidskasserne, deres indhold og om tankerne bag.
Samarbejdet mellem Aarstiderne og Tvis Køkkener er oplagt. Måltidskasserne gør det nemt at lave hjemmelavet mad, og ligeledes er køkkenerne hjemmelavet helt fra bunden på fabrikken i den lille vestjyske by, Tvis. Hos medarbejderne er erfaringer og kendskabet til køkkenfremstilling gået i arv gennem mere end 60 år.
”Vores fælles interesse for ”det gode køkken” med alt, hvad det indebærer, gør det oplagt at lave et samarbejde som dette,” fortæller Lotte Kristiansen fra Tvis Køkkener i Sæby.
Eventen foregår hos Tvis Køkkener, Gl. Ålborgvej 3, 9300 Sæby. Tilmeld dig i butikken eller på Aarstidernes website www.aarstiderne.com
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bliv grøn hverdagskok med Aarstiderne og Tvis Køkkener' til en bekendt