
Weber blev til villabrand i Sæby
…
10. maj 2016 - kl. 10:41 - af Henrik Christensen
Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn blev tirsdag morgen kl. 8.20 kaldt ud til, hvad der lød som en villabrand i Sæby.
En borger på Kløvervej havde set røg fra sin nabos hus og ringede derfor 112. En brandbil, en tankbil og en indsatsleder – i alt ni personer – rykkede derfor ud til adressen, men da de kom frem, kunne de hurtigt konstatere, at turen hurtigt kunne gå hjem igen, fortæller TV2 Nord.
”Det var en mand, der havde tændt op i grillen for at stege noget kød. Det var det hele”, fortæller beredskabsinspektør ved Nordjyllands Beredskab Niels Faurbye.
Historien melder ikke noget om, hvorfor lysten til grillmad var kommet over manden så tidligt på dagen, men i det gode vejr, kan man jo sådan set godt forstå ham – måske det var æg og bacon.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Weber blev til villabrand i Sæby
...' til en bekendt