Frederikshavn Kommune klar til ny vækstindsats

Frederikshavn Kommune klar til ny vækstindsats

9. maj 2016 - kl. 22:04 - af

En målrettet erhvervsindsats bliver i dag sat i gang af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for at løfte væksten i tre kommuner i landdistrikterne. Frederikshavn Kommune er én af de udpegede kommuner, der kan søge en pulje på 24 mio. kr. som Erhvervs- og Vækstministeriet afsætter.

23 af Danmarks 98 kommuner ligger i områder, hvor Erhvervs- og Vækstministeriet vil lave en særlig indsats for at sætte mere gang i væksten. Frederikshavn Kommune er en af de kommuner, der er identificeret som potentiel ansøger til puljen for fornyet fokus på vækst og lokal erhvervsudvikling.

”Vi er glade for den mulighed puljen giver, for at stille skarpt på vores styrker. Vi er i Frederikshavn Kommune midt i en proces, hvor virksomhederne har mere potentiale: Vi har Danmarks største fiskerihavn og en fiskeindustri, der er i vækst. Vi har to store havneudvidelser i Skagen og i Frederikshavn, hvor der er behov for kvalificeret arbejdskraft, og vi har et erhvervsliv, der har det engagement, der skal til for at skabe flere job. At Frederikshavn Kommune kan søge midler til arbejdet med erhvervsindsatsen er en konstruktiv mulighed, der kan gøre en forskel”, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Også Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, mener, at Frederikshavn Kommune med fordel vil kunne styrke erhvervsindsatsen på konkrete områder med tilførsel af ekstra ressourcer:

”Vi står overfor mange erhvervsudviklingsopgaver, hvor ekstra ressourcer vil kunne gøre en forskel. Helt konkret har vi fx en udfordring i at sikre vores virksomheder tilstrækkeligt højtuddannet arbejdskraft. Andelen af højtuddannede i Frederikshavn kommune har ikke flyttet sig nævneværdigt siden 2006, og vores pendlere er kendetegnet ved, at der er mange højtuddannede. Vi ønsker derfor at tiltrække den type arbejdskraft til at bosætte sig i vores område. Vi har også et mål i at tiltrække danske og udenlandske virksomheder. Det er en stor opgave med et stort beskæftigelsespotentiale, som kræver mange ressourcer for kommunen,” siger han.

Den målrettede erhvervsindsats skal ske i tæt samspil med regionerne og deres vækstfora, som skal koordinere indsatserne med øvrige tiltag, som allerede foregår lokalt og regionalt. Kommunerne forventes også at bidrage, og herudover kan de tre projekter trække på nødvendige ressourcer i ministerierne.
Indsatsen er finansieret gennem den politiske aftale om udmøntning af Vækst og Udvikling. Indsatsen løber frem til 2019. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen vil til efteråret udvælge de tre områder, der får del i puljen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune klar til ny vækstindsats' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER