Godt nu – skidt nu – godt fremover – undgå fremover

Godt nu – skidt nu – godt fremover – undgå fremover

5. maj 2016 - kl. 6:24 - af

Som anden del af mødet om en Masterplan for Sæbys fremtid skulle de fremmødte ca. 200 deltagere – incl. politikere – være aktive og deltage i 4 sceancer og pege på, hvad der er godt for Sæby nu og bør bevares, hvad der er skidt nu og bør skrottes, hvad der kan være godt fremover og bør udvikles, samt hvad der er skidt fremover og bør undgås.

Når man efterfølgende granskede de forskellige opslagstavler, var der pudsigt nok enkelte forhold, som gik igen i flere kategorier, f.eks. blev havvindmøller betragtet både som et godt aktiv, som noget skidt og som noget, der helt bør undgås. Især i kategorien om, hvad der vil kunne være godt fremover, blev der i de forskellige grupper udfoldet stor aktivitet, som klart viste, at man var mødt op for at give bud på den fremtidige udvikling.

Godt nu – bevare
Blandt de labels, der blev udformet i rubrikken ”Godt nu – bevare” kan i tilfældig rækkefølge nævnes mange arbejdspladser, gode institutioner, et aktivt, attraktivt og varieret foreningsliv, tryghed og tillid, det hele tæt på, købstadsmiljøet/autentisk bymiljø, en god infrastruktur, skov og strand og en smuk bynær natur, stierne i skoven, ingen vindmøller – sikre fri horisont ud for Sæby, havnen og dens gode miljø, svømmehal, bibliotek og Algade. I samme kategori blev der desuden bl.a. peget på en fin golfbane, at bevare Sæbys handels- og forretningsmiljø, handelsstandsforeningens aktiviteter og varierede udbud af butikker, ”Retfærdigheden”, ”Skovlyst” samt ”Nellemanns Have, ligesom der blev peget på mange arbejdspladser og attraktive betingelser for erhvervslivet.

Skidt nu – skrotte
I kategorien om, hvad der er skidt nu, og som kan skrottes, blev bl.a. nævnt den gamle maskinfabrik og værftsarealerne på havnen, P-pladser på Torvet og ved Vestergade og Grønnegade væk. Det skal være muligt at låne penge til hus, og så skal Sæby af med prædikatet ”ældreby”. Indkørslerne til Sæby bør ændres, og en gruppe satte op: Volstrup Skole – i gang eller væk. Og så skal der ses på ”byggegrunden” ved den gamle skole, ligesom tomme butikker i midtbyen blev påpeget. Man skal undgå svineri omkring containere og skrotte et discount skolevæsen og i det hele taget skrotte den nyligt indførte skoleopdeling samt skoler, der mangler vedligeholdelse. Endelig blev der peget på, at man bør droppe besparelser på ”Frederikshavner-ordningen” samt skrotte planer om højt byggeri i Sæby, og nogle ønskede at skrotte kommunal konkurrence mod private erhvervsdrivende.

Godt fremover – udvikle
Denne kategori havde rigtig tag i deltagerne; det vrimlede med forslag og idéer. Der blev bl.a. peget på udvikling af bylivet, bedre skiltning, attraktiv legeplads på Torvet, miljørigtig boligmasse, forskønnelse af indfaldsvejene og en fornuftig trafikafvikling og infotavler til velkomst, udvikling af markedsføringen, en god skolestruktur og en sikker skolevej. Der blev endvidere peget på, at byen skal være smuk, folkeligt kultursted på ”Skovlyst” som et levende værested. Desuden er det vigtigt, at Sæby bliver kendt for gode forhold for børn og unge, ligesom havnen udvikles med boliger, forretninger og alligevel beholder sin historie. Sæby Å skal slippes helt fri fra udspring til udløb, og der skal ses på det store potentiale i udvikling af lystfiskerturismen. Nogle pegede på, at området fra havnen mod kirkegården kan blive et flot og attraktivt areal for handicaplystfiskeri, og langs åens stisystemer kan etableres hyggekroge og lys på åen. Der kom idé til etablering af maritim legeplads på den gamle værftsgrund. Der skal satses på attraktive byggegrunde, styrkelse af kultur og fritid. Naturværdierne bør der satses på, og der skal sikres højere grad af rekreativ værdi. Endelig pegede en gruppe på, at der skal tænkes i, hvad der sætter Sæby på landkortet. Det er den gode historie, som fanger mediernes opmærksomhed, og nogle pegede på, at der som led i velkomst til tilflyttere hver tredje måned kunne afholdes arrangementer med orientering om byen og dens muligheder, og der bør være ”pendleregnede” tilbud.

Skidt fremover – undgå
Der fremkom også mange tanker om, hvad man bør undgå fremover. Der blev bl.a. peget på boliger i handelsområdet, en dårlig skolestruktur og skolelukning, en forfalden bymidte og forfald i almindelighed, ”skumle huller”, som skaber utryghed, en snavset strand og P-vagter. Butiksdød og storcentre bør undgås. Der blev peget på, at socialt boligbyggeri undgår centralisering, ligesom man bør undgå boliger på Sæby Søbad. Nogle pegede på, at man bør undgå, at museet lukker, og i et større perspektiv at slagteriet nedlægges som arbejdsplads, og i det hele taget, at virksomheder flytter eller lukker. Man bør også undgå, at Sæby indtager ”lillebrorrollen” i forhold til Frederikshavn eller udvikler sig og bliver som Frederikshavn. Man skal undgå grimme boliger, forladte grunde og at bebygge byens grønne oaser, ligesom man skal undgå at ødelægge de bevaringsværdige bymiljøer. Der var for og imod havvindmøller. Havvindmøller bør undgås, mente nogle, mens andre pegede på at undgå, at vindmølleparken opgives p.a. ”følelser”. I det hele taget skal vi undgå at blive os selv nok eller tale egen by ned, lød det fra en gruppe.

De mange tilkendegivelser, tanker og idéer vil efterfølgende indgå i den videre planlægning med henblik på at udvikle et forslag til en masterplan for Sæby og byens udvikling.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godt nu - skidt nu – godt fremover – undgå fremover' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER