
HUSK borgermødet om Sæbys fremtid
2. maj 2016 - kl. 12:04 - af Henrik Christensen
Tirsdag d. 3. maj kl. 19.00 afholder Frederikshavn Kommune et borgermøde om ’Sæbys Fremtid’ i Sæby fritidscenter.
Borgermødet er opdelt i to halvlege, hvor første halvleg består af indledende bemærkninger fra Frederikshavn Kommunes kommunaldirektør Michael Jentsch, efterfulgt af et indlæg om byers fremtidsperspektiver og muligheder, ved Thorkild Ærø, Direktør for SBi.
En fælles workshop udgør 2 halvleg af borgermødet, og her kan alle borger komme med deres tanker og syn på Sæby; hvad der skal forandres, hvad der skal bevares, hvad man skal have “mere af”, hvad man bør udvikle osv.
Alle tanker og idéer fra workshoppen samles og sammenskrives efterfølgende i en ’Masterplan’ for Sæby, der viser essenssen af de – forhåbentlig – mange input fra borgermødet.
Så MØD OP! Sæby har brug for at høre dine idéer og bud på, hvorledes byen kan fremtidssikres.
Vi ses d. 3 maj kl. 19!!
Se mere på www.facebook.com/MITsæby
En kommentar til “HUSK borgermødet om Sæbys fremtid” under annoncerne.
Stor ros til kommunen for vel gennemført program samt møde. Det bliver spændende hvad der kommer ud af 200 engagerede mennesker bedste ideer.