Frederikshavn Boligforening vinder innovationspris

Frederikshavn Boligforening vinder innovationspris

2. maj 2016 - kl. 14:30 - af

Det blev Frederikshavn Boligforening, der mandag fik overrakt blomster og pokal, som vinder af regionens TAG FAT innovationspris i Frederikshavn kommune. Virksomheden skal dyste mod finalisterne fra de 10 andre nordjyske kommune ved den store finale 11. maj.

Borgmester Birgit S. Hansen og erhvervsdirektør fra Erhvervshus Nord Niels Bay Christensen kunne i dag overrække pokal og blomster til Frederikshavn Boligforening, som er kåret af Frederikshavn Erhvervsråd som vinder af regionens TAG FAT innovationspris i Frederikshavn kommune.

– Først blev vi lidt overraskede, da vi hørte, at vi var indstillet til en innovationspris. Men på den anden side kan jeg godt se, at vores overordnede mål om, at vi skal udvikle, forsøge og forbedre på alle boligforeningens områder lige fra bygninger til administration og service jo også er innovation. Det er derfor noget, som vi vil registrere mere systematisk fremover og tage med i vores strategier. Vi gør det jo i for vejen, vi skal bare sætte ord på det, så medarbejderne ikke bliver bange for at forsøge noget. I vores øjne er innovation en naturlig del af at fremtidssikre boligforeningen, sagde direktør Kim Madsen blandt andet ved overrækkelsen.

I Frederikshavn Boligforening har de sat sig for, at foreningens samlede energiforbrug skal nedbringes med 75 procent i 2020 i forhold til 2010. Målet om 75 procents reduktion har de allerede nået i udvalgte boligkomplekser ved at have en yderst innovativ tilgang til energireduceringen. De har, foruden at gå efter de traditionelle, tekniske løsninger som bedre isolering, nye vinduer etc., haft en meget innovativ tilgang, hvor de har arbejdet med at ændre beboernes adfærd, så de bliver en aktiv medspiller i at reducere deres eget energiforbrug. Frederikshavn Boligforening har udviklet og implementeret et smileybaseret display i boligerne, som på enkel vis synliggør, fx om det er billigt at vaske sit tøj nu, fordi el-produktionen fra solcellerne er høj, eller om de køber dyr strøm ude og bør vente. På den måde har de kunne ændre brugernes adfærd og derved opnå en langt højere energibesparelse end normalt.

Borgmester Birgit S. Hansen er glad for at kunne overrække prisen til Frederikshavn Boligforening:

– Frederikshavn Boligforening har bevist, at de kan, det de vil. Foreningen har reduceret energiforbruget med 75 procent i gamle lejligheder. Og de har formået at få beboerne til at være aktive medvirkende i processen fra at være energikonsumenter til at være energiproducenter. Målet har enestående troværdighed og bør fungere som rollemodel for alle andre, der er energibevidste. Beboerne har så stor opmærksomhed på energiforbruget, at der er nærmest er gået sport i at spare og se smileypanelet lyse grønt i entreen. Det er både en god idé og en samfundsøkonomisk gevinst, vi kan være stolte af, bliver løst så flot i Frederikshavn kommune.

Den regionale vinder findes den 11. maj
Frederikshavn Boligforening skal nu dyste mod vinderne fra de andre 10 nordjyske kommuner ved den store finale den 11. maj, som finder sted i Wonderland Spritten i Aalborg.  Her kåres der en regional vinder af prisen, som ved de to tidligere finaler er blevet vundet af finalisten fra Frederikshavn kommune: Vestergaard Marine Service i 2012 og NBE Production i 2014.

Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord udtaler:

– Igen i år har vi en flot vinder, så et stort tillykke til Frederikshavn Boligforening. Normalt når vi taler om energibesparelser, betyder det dyre investeringer i energirenoveringer. Frederikshavn Boligforenings innovative tilgang til reduceringen af energiforbruget har vist, at der ligger enorme potentialer i at regulere brugernes adfærd, så de selv bliver en aktiv medspiller i at reducere deres eget energiforbrug. Det har de med deres innovative display løst på flotteste vis.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Boligforening vinder innovationspris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER