Big Burger i Sæby søger Danmarks bedste hotdogspisere

Big Burger i Sæby søger Danmarks bedste hotdogspisere

2. maj 2016 - kl. 9:07 - af

I maj afvikles kvalifikationsrunderne til en af årets helt store ”sportsevents”, når finalisterne til DM i Hotdogspisning skal findes.

Big Burger Cafe på Sophus Falcks Vej 1 H er klar til at tage imod kandidaterne fra Sæby og omegn. Olympiske Lege, EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og DM i Hotdogspisning. Det bliver en stor sportssommer, og først på menuen står DM i Hotdogspisning, der efterhånden har slået sig godt og grundigt fast i danskernes bevidsthed.

Kvalifikationsrunden er nu i gang, og finalisterne skal findes – måske i Sæby. Førstepræmien i DM i Hotdogspisning-finalen er et rejsegavekort på 20.000 kroner, men der er som noget nyt også flotte præmier til de lokale vindere, hvor der er et weekendophold på spil.

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen, der afholdes den 3. juni i Aalborg til en kæmpe event på Gammel Torv. Adgang til konkurrencen – og i første omgang et kvarter i hotdog-himlen – koster 100 kroner, og som altid går alle pengene ubeskåret til et velgørende projekt.

I år er det Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg, der kan nyde godt af en økonomisk saltvandsindsprøjtning. – For hvert år vokser DM i Hotdogspisning både i antal medvirkende pølsevogne, deltagere og finaletilskuere. Det er fantastisk sjovt, og nu skal det blive spændende at se, om der skal krones en ny hotdogkonge til den store finale den 3. juni.

”Den tredobbelte vinder Ruben Mikkelsen har meldt ud, at han stiller op igen i år, så nu må det være tid til at finde nogle ordentlige udfordrere, der kan hamle op med hans rekord på 31 spiste hotdogs på et kvarter”, siger Rikke Jeppesen fra arrangøren Steff Houlberg.

Danmarks næste hotdogkonge belønnes med et rejsegavekort på 20.000 kroner, men også finalens øvrige deltagere præmieres flot, så der er allerede nu masser af grunde til at få stillet hotdogsulten hos Big Burger Cafe.

For yderligere information kontakt Jaruwan Pedersen fra Big Burger Cafe i Sæby på tlf. 9846 1473.

Den officielle DM hotdog
Her er opskriften på den hotdog, som er gældende i konkurrencen.

Der bliver ikke stillet krav til størrelse på pølse og brød, men det er klart, jo mindre hotdog jo flere kan deltagerne spise

  • 1 x ristet pølse (de fleste vælger 70 g)
  • 1 x hotdogbrød (de fleste vælger 30 g)
  • Min. to striber ketchup, sennep eller remoulade
  • Min. en slags løg (rå eller ristet)

På finaledagen er der er lagt op til et brag af en fest!!

Men de varmer op fra kl. 14 med DJ, chill-out område, mini koncert, hygge, billige hotdogs og øl/vand på torvet i Aalborg.

Steff Houlberg arrangerer 5 pølsevogne på torvet, og fra disse sælger de traditionen tro hotdogs til 10 kr. En af pølsevognene vil sælge Feinschmecker hotdogs.

Husk: Den lokale vinder har mulighed for at vinde et weekendophold til en værdi af kr. 1.499 kr.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Big Burger i Sæby søger Danmarks bedste hotdogspisere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER